23948sdkhjf

arkitekterne BJØRK & MAIGÅRD omdanner tidligere BIO 5 til liebhaverlejligheder i Aalborg

| Medlemsnyhed | Indrykket af arkitekterne BJØRK & MAIGÅRD ApS

Tagetagen på den markante og historiske hjørneejendom på Østerågade 27 i Aalborg skal indrettes til liebhaverlejligheder.

Renoveringen og ombygningen er i fuld gang på Østerågade, hvilket blandt andet indbefatter nye moderne taskekviste, et tårnværelse med panoramaudsigt, en tagterrasse, en videreførelse af den eksisterende prominente trappeopgang, en stor rundbuekvist med udgang til balkon og et ekstraordinært kobbertag, der bliver det største kobbertag i hele Aalborg.  

Liebhaverlejlighederne er beliggende i hjertet af Aalborg på en af bedste placeringer med direkte udsigt til Havnefronten, Toldbod Plads og Nytorv. 

De fem forskellige lejligheder vil hver især have deres helt egne unikke kvaliteter.

Den historiske bygning er opført af Aalborg Håndværkerforening, og har tidligere huset BIO 5, Rio Bravo og Kalejdoskop, og huser den dag i dag restauranter som Flammen og Grillen.

Bygningen blev opført i 1906 og har været gennem en del store ombygninger i tidens løb. 

arkitekterne BJØRK & MAIGÅRD vil fremhæve bygningens ældre og historiske detaljerede elementer i et nutidigt udtryk, hvorfor bygningens detaljer fra 1906 fremhæves og Aalborg Håndværkerforenings logo bevares.  

 Du kan læse mere om projektet her


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
arkitekterne BJØRK & MAIGÅRD ApS

Gasværksvej 30C, 2. sal
9000 Aalborg
Danmark
arkitekterne BJØRK & MAIGÅRD ApS

Billeder & videoer

Kobbertag2019 inden ombygning Renovering og udsigt 19371906

Send til en kollega

0.187