23948sdkhjf

Hvem er din bæredygtige favorit?

| Medlemsnyhed | Indrykket af InnoBYG v/ Teknologisk Institut

Giv den person eller det produkt du synes fortjener fokus og opmærksomhed, muligheden for at blive nomineret til Det Bæredygtige Element 2019!

Klimadagsorden har aldrig været mere aktuel. Det samme kan man sige om byggebranchens rolle i den grønne omstilling. Og der er brug for, at vi viser de gode eksempler - så det er nu du skal kigge dig omkring i dit netværk og indstille dine bæredygtige favoritter til Det Bæredygtige Element 2019!

Så kender du en der har gjort en ekstraordinær indsats for at bringe bæredygtighed på banen eller et produkt som bidrager til det bæredygtige byggeri? Så giv disse "bæredygtige elementer" chancen for at blive hyldet på Building Green 2019 i Forum den 30. oktober. I år overrækkes priserne den 30. oktober fra 14.15 til 14.45 på Main Stage i Forum.

OM PRISERNE

PERSONPRISEN
Det er en ildsjæl, som har haft bæredygtighed med i designet, bygherren, som har valgt certificerede materialer, entreprenøren, som har insisteret på, at alt lys er slukket, når byggepladsen forlades eller forskeren som arbejder på bedre løsninger til byggeriet. Vedkommende har nu muligheden for at blive anerkendt og modtage -Det Bæredygtige Element - Personprisen.

PRODUKTPRISEN
Vi hædrer et produkt, der bidrager til et grønnere byggeri. Der finder mange spændende produkter, som bidrager til en mere bæredygtig bygge- og anlægsbranche.  Et af de produkter sætter vi spotlight på med - Det Bæredygtige Element - Produktprisen. Vær opmærksom på, at produktprisen for første gang er en åben kategori og at indstillede produkter ikke behøver være udstillede på Building Green.

OM AT INDSTILLE TIL PRISEN
Uddelingen af Det Bæredygtige Element er et samarbejde mellem InnoBYG og Building Green. Prisen overrækkes under Building Green i København.

Hvis du ønsker at lave en indstilling til Det Bæredygtige Element, skal kandidaterne opfylde følgende kriterier:

  • Have gjort en bæredygtig forskel
  • Være et eksempel til efterfølgelse
  • Have givet inspiration til byggebranchen

JURYEN
Det Bæredygtige Element overrækkes fra Main Stage på Building Green. Til at bedømme indstillingerne, udvælge de nominerede og kåre årets vindere er der nedsat en kompetent jury, som igen i år består af følgende medlemmer:

Kasper Lynge Jensen, Aarhus School of Engineering
Lasse Lind, GXN
Lone Feifer, Velux
Niels Bjørn, URBAN 
Tina Saaby Madsen, TinaSaaby.com

 Fagjuryen udvælger 3 nominerede i hver kategori og ud fra de nominerede findes vinderne af hhv. produktprisen og personprisen. 

INDSTIL DIN KANDIDAT HER

Deadline for indstillinger er den 2. oktober 2019, kl. 12.00.

Medlemsnyhed

Indrykket af
InnoBYG v/ Teknologisk Institut

Gregersensvej 4
2630 Taastrup
Danmark
InnoBYG v/ Teknologisk Institut

Send til en kollega

0.116