23948sdkhjf

Areco erobrer nyt terræn med storopkøb i Finland

| Medlemsnyhed | Indrykket af Areco Profiles A/S

Areco fortsætter sin nordiske ekspansion og køber den finske producent af sandwichpaneler TPE Spirit Oy.

Vi tilføjer endnu en puslespilsbrik til vores allerede brede sortiment og har nu egen produktion af sandwichelementer (mineraluld), siger Arecos koncernchef Peter Areskog om indtoget i Finland.

Det nye storopkøb, som er selskabets største enkeltinvestering hidtil, betyder, at Areco for første gang har taget skridtet ind i Finland, og det åbner muligheder for at erobre store markedsandele på erhvervsbyggemarkedet i Norden, Baltikum og Nordtyskland.

TPE Spirit Oy er en af de største producenter af sandwichpaneler i Finland. Selskabet blev grundlagt i 2009, og produktionen foregår i Somero uden for Åbo. TPE Spirit Oy har 13 ansatte og en budgetteret omsætning for dette år på 100 millioner SEK.

Opkøbet betyder, at Areco tager et kæmpespring ind på et nyt marked og fortsætter med at udbygge sin nordiske platform. Nu er vi repræsenteret med seks fabrikker i fem lande, hvilket gør Areco til en af de vigtigste aktører inden for byggepanelsegmentet. Målsætningen er, at vi skal være en af de førende leverandører af sandwichpaneler, og så føles det godt at kunne starte med at levere et kvalitetsprodukt med en god logistisk placering, siger koncernchef Peter Areskog.

Det finske selskab vil blive integreret i forretningsområdet Areco Profiles med sæde i Malmö, hvor man producerer tag- og facadepaneler samt tagafvandingsprodukter. Areco har i løbet af de seneste to år gennemført syv større opkøb i Sverige og Danmark og har en omsætning, der nærmer sig 2 milliarder SEK.

Med en stærk ejer som Areco kan udviklingen af produkter og nye markeder fortsætte i det rette tempo. Takket være Arecos stærke markedsposition og investeringskapacitet vil virksomheden få de nødvendige muskler til at blive en hovedaktør inden for erhvervsbyggesegmentet, siger den forhenværende ejer Pasi Räty.

Medlemsnyhed

Indrykket af
Areco Profiles A/S

Industriparken 22
9575 Terndrup
Danmark
Areco Profiles A/S

Send til en kollega

0.145