23948sdkhjf

Unilite A/S etablerer datterselskab i Norge

| Medlemsnyhed | Indrykket af Unilite A/S

Den danske leverandør af ovenlys og brandventilationsløsninger, Unilite A/S, har nu slået dørene op til deres datterselskab i Norge, Unilite Norge AS.

Bedre lys og luft til Norge

Unilite A/S etablerer datterselskab i Norge

Den danske leverandør af ovenlys og brandventilationsløsninger, Unilite A/S, har nu slået dørene op til deres datterselskab i Norge, Unilite Norge AS.

”Vi har i mange år leveret løsninger til norske virksomheder, så vi kender vores broderfolk godt. I de seneste år er vores kundekreds vokset betydeligt, og derfor vil vi nu gerne tættere på vores kunder,” siger ejerne af Unilite A/S, Torben Christensen og Tina Juul Christensen.

Nøjagtig som i Danmark kan Unilite Norge AS levere komplette løsninger af såvel ovenlys som brandventilation - fra projektering til færdigmontering. Det er i høj grad de specialdesignede løsninger, der er efterspurgte. De vil fortsat blive udviklet af den særlige entrepriseafdeling i Danmark, men rådgivningen er nu flyttet tættere på de norske kunder.

Det er projektingeniør, Tommy Eriksson, der står i spidsen for Unilite Norge AS. Han har i mange år arbejdet tæt sammen med Unilite og kender produkter og løsningsmuligheder til fingerspidserne. ”Jeg ser frem til at kunne tilbyde kunderne de bedste løsninger indenfor ovenlys og brandventilation til konkurrencedygtige priser og hurtig leveringstid. Jeg var aldrig i tvivl om at gribe chancen, da jeg blev tilbudt stillingen som projektingeniør hos Unilite Norge. Jeg ser Unilite’s unikke produktsortiment som  det perfekte match til det norske marked.”

Unilite Norge AS har hovedkontor tæt på Oslo, hvor også lageret er placeret. Og netop lageret spiller en central rolle i Unilites måde at drive forretning på, forklarer ejerne. ”I Danmark er vi anerkendt for vores korte leveringstid. Det skyldes primært 2 forhold. For det første, at vi har fuld kontrol over produktionen, der foregår på vores egne produktionsfaciliteter i Danmark. For det andet, at vi producerer til lager, så vi kan levere med kort varsel. Det er helt afgørende for os, at vi kan tilbyde den samme leveringssikkerhed i Norge.”

Om Unilite A/S

Unilite A/S udvikler og producerer højkvalitets ovenlys, lyspaneler og brandventilationssystemer, der er med til at skabe bedre og sundere miljøer for mennesker, der opholder sig inden døre i industri- og erhvervsbygninger, offentlige bygninger, institutioner og private hjem.

Al produktion foregår på virksomhedens egne produktionsfaciliteter i Danmark i tilknytning til udviklingsafdelingen. Det er med til at sikre den kvalitet og leveringssikkerhed, som Unilite A/S er kendt og anerkendt for.

Unilite A/S’ særlige entrepriseafdeling står for rådgivning, projektering og udvikling af specialdesignede løsninger i samarbejde med bygherrer og arkitekter. Unilite A/S har desuden et landsdækkende servicecenter, der servicerer alle former for brandsikring.

Unilite A/S er ISO 9001:2015 certificeret

Unilite A/S blev etableret i 1987 og er i dag 100% ejet af Torben Christensen og Tina Juul Christensen.

 

 


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Unilite A/S

Snæbumvej 26
9500 Hobro
Danmark
Unilite A/S

Send til en kollega

0.128