23948sdkhjf

Symbolpolitikken skal fjernes - også fra skatteområdet

| Medlemsnyhed | Indrykket af Danske Byggecentre

Rød blok er enige om en politisk aftale, der åbner for, at Mette Frederiksen kan danne en ren Socialdemokratisk mindretalsregering.

Der er ikke tale om et decideret regeringsgrundlag, men en politisk aftale om en ny politisk retning for den nye S regering.

Det er ikke den mest konkrete aftale, og man kan også diskutere hvor finansieringen til forslagene skal findes. Regeringsaftalen giver i hvert fald ikke meget svar på det. Det bliver spændende at se hvordan de klarer de kommende finanslovsforhandlinger. På trods af det er der dog positive takter.

Positivt med energibesparelser i offentlige bygninger

I den politiske aftale er der fokus på energieffektiviseringer, herunder krav til energibesparelser i offentlige bygninger. Det ser vi positivt på hos Danske Byggecentre.

- Energieffektivisering af bygninger er et vigtigt skridt i en grønnere retning for Danmark. Energiforbruget i bygninger udgør næsten 40 % af Danmarks samlede energiforbrug, derfor spiller effektivisering en afgørende rolle, hvis vi skal nå de høje ambitioner vi har i Danmark, med 70 % CO2-reduktion i 2030, men der er også behov for at vi fokuserer på klimaaftrykket af byggematerialer, udtaler Palle Thomsen, adm. direktør Danske Byggecentre.

Nemmere adgang til udenlandsk arbejdskraft

Hos Danske Byggecentre er vi også glade for at læse om, at der i aftalen er blevet enighed om at virksomheder skal have nemmere ved at tiltrække udenlandsk arbejdskraft i fremtiden.

- Der er alvorlig mangel på arbejdskraft i dansk erhvervsliv, og derfor er det positivt, at der dannes grundlag for at danske virksomheder nemmere kan tiltrække udenlandsk arbejdskraft, så produktiviteten ikke falder, og væksten kan fortsætte. Der kunne ikke skaffes flertal fra den tidligere regering om nemmere adgang for udenlandsk arbejdskraft til Danmark, så vi er glade for, at det nu virker til at nogle partier har ændret mening, siger Palle Thomsen.

Skattestigninger vil sænke arbejdsudbuddet

Vi er dog kede af at læse om målrettede skattestigninger, for eksempel på bo- og gaveafgiften for virksomhedsarvinger. I Danmark har vi mange familieejede virksomheder, og en forhøjet afgift ved familieoverdragelse vil dræne de virksomheder for kapital, og gøre det sværere for dem at overleve. Det vil gå ud over arbejdsudbuddet.

Foruden den øgede arveafgift bliver der blot nævnt målrettede skattestigninger i regeringsaftalen, og så må vi jo se den kommende tid hvilke skattestigninger det kan være. Uanset hvad er det ikke vækstfremmende, om de så gør det dyrere at være dansker, eller drive virksomhed i Danmark. Også på skatteområdet har der været ført meget symbolpolitik, som grunder i misundelse mere end effekt, vi ser gerne at De Radikale også fjerner denne symbolpolitik.

Medlemsnyhed

Indrykket af
Danske Byggecentre

Egebækvej 98
2850 Nærum
Danmark
Danske Byggecentre

Send til en kollega

0.095