23948sdkhjf

Bladt Industries vinder kæmpekontrakt til verdens største havvindmøllepark

| Medlemsnyhed | Indrykket af Bladt Industries A/S

Bladt Industries har netop skrevet kontrakt med Ørsted om levering af 135 overgangsstykker til havvindmølleparken Hornsea Two. Kontrakten er en af de største i Bladts historie.

Den danske energikoncern Ørsted har valgt Bladt Industries som leverandør af 135 overgangsstykker til den kommende havvindmøllepark Hornsea Two. Havvindmølleparken, der bliver verdens største, skal være i drift fra 2022.

"Vi er stolte over, at Ørsted har valgt Bladt Industries som leverandør til Hornsea Two. Ørsted og Bladt Industries har via et tæt samarbejde og et stort engagement formået at lukke aftalen hurtigt”, siger CEO Klaus Steen Mortensen fra Bladt Industries og fortsætter: ”Denne kontrakt er ikke kun en af ​​de største i Bladts historie. Den styrker også de strategiske muligheder for et styrket samarbejde med Ørsted. En kontrakt af denne størrelse giver os mulighed for fuldt ud at udnytte vores nye og effektive produktionssetup."

Produktionen af overgangsstykkerne skal foregå hos Bladt Industries i Aalborg og vil blive påbegyndt i år. Selve leveringen af ​​de 135 overgangsstykker finder sted i perioden fra midten af ​​2020 til midten af ​​2021.

"Vi har et særdeles erfarent team, som i et tæt samarbejde med de professionelle folk fra Ørsted, skal stå for leverancen til Hornsea Two. Erfaring er altafgørende, når den rette kvalitet og effektive udførelse skal sikres. Med denne kontrakt vil vi runde fundament nr. 2.000, pointerer Chief Sales Officer Nils Overgaard fra Bladt Industries.

Hornsea Two placeres i Nordsøen ca. 89 kilometer ud for Yorkshire-kysten. Når havvindmølleparken står færdig, kan den levere strøm til 1,4 millioner britiske husstande og vil således gøre en væsentlig forskel i Storbritanniens CO2-regnskab. Hornsea Two vil levere strøm til den laveste kostpris nogensinde for en britisk havvindmøllepark og vil således tilføre en høj værdi til de britiske el-kunder.

Medlemsnyhed

Indrykket af
Bladt Industries A/S

Nørredybet 1
9220 Aalborg Øst
Danmark
Bladt Industries A/S

Send til en kollega

0.104