23948sdkhjf

Specialistviden i spil til DM i traktortræk

| Medlemsnyhed | Indrykket af Sanistål A/S

Med kompetent hjælp fra Saniståls produktspecialister har traktortræk-holdet, Team Gators, fået specialdesignet en tandrem, der ikke svigter, når hestekræfterne slippes løs. Nu er holdet klar til at give konkurrenterne baghjul til DM i traktortræk.

Traktortræk er kendt som den mest kraftfulde motorsport i verden. Men når der er fuld skrue på de toptunede motorer, sker det ofte, at noget af udstyret ikke holder. Det kender det danske traktortræk-hold Team Gators alt til.

Holdet fra Sønder Felding bøvlede i længere tid med en tandrem, som blev ved med at springe.

”Vi havde store problemer med den tandrem, som driver vores kompressor, og hvis den ikke kører, har vi ingen hestekræfter – og uden hestekræfter vinder vi jo ikke. Derfor kontaktede vi Sanistål for at høre, om de havde nogle ideer til, hvad vi kunne gøre. Og her var der heldigvis kompetent hjælp at hente,” siger Torben Hansen, der er holdleder for Team Gators.

Specialdesignet og superstærk rem
I Sanistål var det produktchef Per René Hansen, som hjalp Team Gators med at finde den helt rigtige løsning på problemet med tandremmen.

”De skulle jo bruge en tandrem, som kan klare at blive presset til det yderste, og jeg havde nogle ideer til, hvad vi kunne gøre,” siger Per René Hansen.

Han begyndte at lave beregninger og gik i dialog med teknikere i Skotland fra firmaet Gates, som er Saniståls faste leverandør af tandremme. Ideerne blev vendt med Team Gators holdleder, og efter lidt pingpong frem og tilbage endte det med en specialdesignet Poly Chain Carbon Volt-tandrem:

”Det er den stærkeste rem på markedet, som vi har specialdesignet til Team Gators. Vi har fx lavet lidt om på længden og bredden. Den har en helt fantastisk holdbarhed og er simpelthen luksusudgaven af en tandrem,” siger Per René Hansen.

Tror på store resultater
I Team Gators er holdleder Torben Hansen meget tilfreds med Saniståls indsats:

”Samarbejdet med Sanistål har fungeret virkeligt godt, og jeg er positivt overrasket over den meget kompetente hjælp, som vi har fået,” fortæller Torben Hansen.

Og ifølge Patrick Hansen, der sidder bag rattet i Team Gators specialbyggede traktor, er holdet nu klar til at give konkurrenterne baghjul:

”Det er guld værd, at vi nu har fået en driftssikker tandrem, som vi tør stole på. Vi ved den holder, og det giver gejst til teamet. Nu går jeg efter, at komme op blandt de bedste både til Danmarksmesterskaberne og til Europamesterskabet. Tidligere har det ikke været realistisk,” siger Patrick Hansen.


Har du brug for professionel sparring?
Kontakt Saniståls transmissionsafdeling på tlf. 96356917 eller på mail: vmt@sanistaal.dk

Få mere info om transmissioner og tandremme i vores brochure her >>

Medlemsnyhed

Indrykket af
Sanistål A/S

Håndværkervej 14
9000 Aalborg
Danmark
Sanistål A/S

Send til en kollega

0.127