23948sdkhjf

Metsä Pavillonen i Kerto® LVL i Tokyo i 2020.

| Medlemsnyhed | Indrykket af Metsä Wood

Elegant Metsä Pavillon – finsk træarkitektur i Tokyo. Pavillonen i Kerto® LVL skal bruges af finske atleter og firmaer under de olympiske sommerlege i Tokyo i 2020.

Bygningen skal udføres udelukkende af Metsä Woods Kerto® LVL-elementer (lamineret finertømmer). Denne pavillon er et eksempel på innovativ arkitektur baseret på industrielt fremstillede træelementer. Pavillonen er designet af den verdensberømte finske arkitekt Pekka Helin fra Helin & Co Architects. Pavillonen opføres af Metsä Group i samarbejde med Business Finland.

Pekka Helin beskriver designprocessen som et interessant og udfordrende projekt. Den elegante pavillon bliver fremstillet af industrielt fremstillede Kerto LVL-elementer. Den skal også være let at demontere, så den kan flyttes og samles et andet sted. Det havde indflydelse på samlingerne mellem elementerne samt størrelsen på dem og transporten af dem.

“Pavillonen skulle være baseret på industrielle produkter og ikke være en kompliceret, fancy konstruktion ,” forklarer Pekka Helin. “Vi skulle skabe en elegant bygning med industrielle elementer.”

Japan har en lang tradition for byggeri med tømmer, og det var en inspiration for os under designprocessen. Metsä Pavillonen er et eksempel på unik, smuk arkitektur baseret på industrielle træelementer.

“I Japan udnytter man træets naturlige bøjelighed, når man bygger huse, i tilfælde af jordskælv. Det kombineres med klassisk japansk æstetik og minimalistisk raffinement. Disse kvaliteter findes også heroppe nordpå. Det var min inspiration, da jeg begyndte at designe Metsä Pavillonen,” siger Pekka Helin.

Med det miljøvenlige Kerto LVL får byggeriet alle fordelene ved at bruge træ

Træelementerne er fremstillet af Metsä Woods lette og formstabile Kerto LVL-produkter, som gør det muligt at bygge hurtigt og miljøvenligt.

“Det er i sig selv værdifuldt at designe noget, der er permanent. Her bliver det kombineret med en ny mulighed, når bygninger af træelementer gøres flytbare, og dermed imødekommer flere behov, når de kan genbruges,” siger Pekka Helin.

Industrifremstillede træprodukter som byggematerialer er holdbare og miljøvenlige. Kerto LVL fremstilles af et vedvarende råmateriale, der vokser i bæredygtige skove i Norden. Desuden oplagrer træ, der bruges som byggemateriale, CO2 i lang tid.

“Fordelene ved at bygge med træ omfatter økologiske aspekter og bæredygtig udvikling, som er vigtigt i vore dage,” påpeger Pekka Helin. “Der lagres en stor mængde CO2 næsten permanent, og det frigives ikke i lang tid. Derudover er der ingen skadelige udledninger fra træ- og tømmerkonstruktioner i boliger og kontorbygninger.”

Byggeri med træ i byen

Metsä Pavillonen sætter fokus på de muligheder, byggeri med træ giver på udfordrende steder i byen. Den designmæssige udfordring i forbindelse med pavillonen var placeringen på den finske ambassades område i Tokyo. Bygningen skulle udformes til en placering oven på og rundt om en eksisterende garage på ambassadens område.  I praksis var præfabrikerede træelementer den eneste mulighed.

“Sådan nogle begrænsninger udfordrer virkelig ens fantasi,” siger Pekka Helin med en latter. “Metsä Wood har en fremragende ekspertise. De ved, hvilke dimensioner, der bør anvendes sammen med de forskellige elementer, og hvilke dele, der kan forbindes eller videreforarbejdes. Ydermere er komponenterne optimeret med produktionsdimensioner for at sikre, at processen er så bæredygtig som muligt, uden spild.”

Elementer, der er fremstillet af Kerto LVL-produkter, er lette og miljøvenlige, og gør byggeprocessen hurtigere. De industrielt fremstillede elementer sendes i containere til Japan, hvor pavillonen hurtigt kan samles på stedet.

“Man kan skabe hvad som helst med Kerto LVL!” siger Pekka Helin. “Jeg har altid lagt vægt på, at enkle trækonstruktioner er ideelle til mindre boligbebyggelse og, i den anden ende af skalaen, store sportshaller, kontorbygninger, lufthavne, børnehaver og skoler.”

Elementernes design findes i Open Source Wood

Metsä Woods Open Source Wood er en samarbejdsplatform, hvor arkitekter og fagfolk i byggebranchen kan dele deres innovationer inden for byggeri i træ. Formålet med initiativet er at fremme videndeling og samarbejde mellem fagfolk inden for byggeri i træ. Alle de elementer, der er anvendt i Metsä Pavillonens design, kan downloades gratis fra opensourcewood.com.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Metsä Wood

Ørestads Boulevard 108, 5. th.
2300 København S
Danmark
Metsä Wood

Billeder & videoer

Send til en kollega

0.114