23948sdkhjf

Byggeriet skal holde balancen

| Medlemsnyhed | Indrykket af Sangberg Architects

Interessen for bæredygtigt byggeri er stærkt stigende, og som det fremgår af Sangbergs seneste nyhedsbrev begynder flere og flere aktører i den danske byggebranche at interessere sig for træ samt andre lette og bæredygtige byggematerialer.

I Sangbergs seneste nyhedsbrev kan du læse om forsideinterviewet fra maj-udgaven af Arkbyg, Sundbo, Build in Wood-konferencen og blive klogere på Havnehusene på Østre Havn i Aalborg.


Bevæbnet med træ - Sangberg i Arkbyg
”Jeg har ikke behov for at lave arkitektur, der ser bæredygtig ud. Jeg har behov for at lave bæredygtig arkitektur.”

Under overskriften ”Byggeriet skal holde balancen” bringer den aktuelle udgave af Arkbyg et stort forside-interview med Jonas Sangberg, hvor han blandt andet kommer ind på byggeriets digitalisering, ressourceforbrug og bæredygtighedspotentialer.

Du kan læse interviewet på Licitationens hjemmeside, som du finder her >>


Seniorbofællesskab bliver fsb’s første træbyggeri

Sangberg har designet Seniorbofællesskabet Sundbo — et bæredygtigt seniorkollegie, der skal opføres på Amager. Projektet og den bagvedliggende dialogproces er en del af et nyt værdiprogram og en ny værktøjskasse, Fremtidens urbane seniorkollegie, der er udviklet af fsb, Realdania, seniorbofællesskabsforeningen Sundbo og FUTU. Giver Københavns borgerrepræsentation grønt lys, bliver seniorbofællesskabet fsb’s første træbyggeri.

Læs mere om Sundbo her >> 


17.000 m2 boliger står klar i Aalborg
Havnehusene på Østre Havn i Aalborg er opført af A. Enggaard A/S. De 221 boliger er en del af masterplanen for Østre Havn, og de sidste beboere er i færd med at flytte ind i de nyopførte lejligheder.

Marie-Louise Rooijackers Mejlholm er associeret partner hos Sangberg og deler tankerne om at udvikle masterplan og opføre boliger i et historisk område:  

”Det er altid interessant at videreudvikle et historisk område, hvor man på én og samme tid skal respektere fortiden og skabe noget nyt. Udover at skabe velfungerende lejligheder har en af vores overordnede målsætninger været at skabe en attraktiv bydel og sikre sammenhæng i området med reference til områdets historie.”

Læs mere om Havnehusene her >> 


Jonas Sangberg på Build in Wood
22. – 23. maj løber årets udgave af Build in Wood af stablen. Du møder blandt andet Camilla van Deurs, Københavns nye stadsarkitekt, og Bente Lykke Sørensen, Arealudviklingschef i Aarhus Kommune, samt en række danske og internationale specialister, der arbejder aktivt for at fremme anvendelsen af træ i byggeriet.

23. maj holder Jonas Sangberg oplægget “The Future is Light — More Efficient and Climate Friendly Construction with Wood”, hvor han fortæller hvorfor Fremtiden er let med træbyggeri.

Se hele programmet her >>   


Nyhedsbreve fra Sangberg?

Hvis du er interesseret i at modtage nyhedsbreve fra os, kan du skrive dig op via dette link >> 

Foto af Jonas Sangberg: John Ehbrecht

Medlemsnyhed

Indrykket af
Sangberg Architects

Dampfærgevej 10, 1.tv
2100 København Ø
Danmark
Sangberg Architects

Send til en kollega

0.152