23948sdkhjf

17.000 m2 boligbyggeri står klar i Østre Havn

| Medlemsnyhed | Indrykket af Sangberg Architects

Havnehusene er opført af A. Enggaard A/S med Sangberg som arkitekt på de sidste to etaper, der sammenlagt består af 221 lejeboliger samt tilhørende erhvervsarealer.

Havnehusene er en del af masterplanen for Østre Havn. Masterplanen bygger videre på Østre Havns fortid som industrihavn, hvor kulturhistorien, de tidligere høje silobygninger og kontakten til Limfjorden danner udgangspunkt for en nyfortolkning og udvikling af nye urbane kvaliteter i området. Målet er at udvikle en kompakt, bilfri bydel med et godt boligmiljø, der tilfører Aalborg nye bylivskvaliteter med respekt for historien.

Henvisning til kornsiloer og kalkudvinding
Sangberg er arkitekt på anden og tredje etape af Havnehusene. Anden etape består blandt andet af et 13-etagers højt, hvidt boligtårn, der er en reference til de høje kornsiloer, der tidligere lå i området. Bygningen er formgivet som en blanding af et tårn og en karré med bygningshøjder mellem 4-13 etager, der snor sig omkring et gårdrum, og kombinerer hermed det bedste fra begge bygningstyper. Resultatet er en skulpturel bygning med gode dagslysforhold og naturlige mødesteder i form af store, fælles tagterrasser, altangange og gårdrum, der skaber rammer for møder mellem beboerne. Som en hyldest til Aalborgs lange industrihistorie med udvinding af kalk til betonproduktion er der i bygningens gårdrum store kalksten, som danner en lys kalkhave. 

LÆS OGSÅ: Seniorbofællesskab bliver fsb's første træbyggeri 

Facader og farver mimer eksisterende bygninger
Tredje og sidste etape af Havnehusene ligger på hjørnet af Nyhavnsgade og Østre Havnegade. Bygningen er en viderefortolkning af den traditionelle boligkarré, hvor den nordøstlige del forskydes to etager opad for at skabe naturlig adgang til underetagens dagligvarebutik. Resultatet er flere boliger med udsigt over Limfjorden, samtidig med at den løftede bygningsdel beskytter det indre gårdrum mod havnens rå klima. Bygningsformen sikrer optimalt dagslys og skaber læ i det indre gårdrum og på tagterrassen. Sammen med altangangene til de kompakte boliger skaber gårdrummet og tagterrassen rammerne for fællesskabet mellem beboerne. Takket være et enkelt materialevalg og en nedtonet detaljering fremstår denne del af Havnehusene med et råt udtryk. 

LÆS OGSÅ: BIM for Seniorer  

Nyt i sammenhæng med det gamle
Marie-Louise Rooijackers Mejlholm er associeret partner hos Sangberg og uddyber:

”Det er altid interessant at videreudvikle et historisk område, hvor man på én og samme tid skal respektere fortiden og skabe noget nyt. Havnehusene er en del af vores masterplan for Østre Havn og udover at skabe velfungerende lejligheder har en af vores overordnede målsætninger været at skabe en attraktiv bydel og sikre sammenhæng i området med reference til områdets historie. Vores farve- og materialevalg er blot en måde at sammenkoble fortid og nutid på, ligesom tiltag som kalkhaven også er en direkte reference til områdets tidligere kalkproduktion, samtidig med at den har en social funktion.” 

Læs mere om Havnehusene på www.havnehusene.dk

Fotos
1-2: Thomas Mølvig, 3-4 Betina Fleron

FAKTA 
Havnehusene (2 og 3)
Bygherre: A. Enggaard A/S
Arkitekt: Sangberg i samarbejde med POLYFORM og WERK
Bygherrerådgiver og udlejer: DEAS  
Investor: PFA
Ingeniør: Niras 
Lokation: Østre Havn, Aalborg
Tidspunkt: 2013 – 2019 
Areal: 17.000 m2 / 221 boliger
Program:  Boliger og erhverv

Masterplan for Østre Havn
Bygherre: A. Enggaard A/S
Arkitekt: Sangberg i samarbejde med POLYFORM og WERK
Ingeniør: Niras
Lokation: Østre Havn, Aalborg
Tidspunkt: 2013 – igangværende
Areal: 160.000 m2
Program: Helhedsplan; Landskabsprojekt i byrum, på promenade og sivegade; Design og projektering af boligbyggeri og P-huse

 

Medlemsnyhed

Indrykket af
Sangberg Architects

Dampfærgevej 10, 1.tv
2100 København Ø
Danmark
Sangberg Architects

Billeder & videoer

Sangberg står bag HavnehuseneHavnehusene Østre Havn Havnehusene Aalborg

Send til en kollega

0.154