23948sdkhjf

Finalist ved Danish Design Award

| Medlemsnyhed | Indrykket af JJW Arkitekter A/S

POETISK OG INSPIRERENDE LÆRINGSUNIVERS - JJW Arkitekters indretningsteam er blandt finalisterne til Danish Design Award 2019 med projektet ”Space as co-educator”.

Projektet indeholder indretningen af Europaskolen i Carlsbergbyen, og JJW Arkitekter er udvalgt som finalist for deres arbejde med at berige og understøtte læring gennem udformning og indretning af rum, der giver eleven mulighed for nysgerrigt at udforske nye vidensområder som en naturlig del af skoledagen.

I indstillingen siger juryen bl.a.:

”Løsningen viser, hvordan design kan adressere selve grundlaget for vores samfund, såsom uddannelse. “Space as co-educator” er et legende læringsmiljø, der hylder glæden ved at lære på tværs af generationer. Børn, forældre og undervisere mødes i et inspirerende rum, hvor visuelt indhold danner udgangspunktet for kommunikation og læring.”

Over 200 designere og virksomheder havde sendt løsninger ind i 11 kategorier, og ”Space as co-educator” er udvalgt som finalist i kategorien ”Better Learning”.

Vinderne afsløres ved en stor prisfest i Industriens Hus den 13. maj.

Læs mere om nomineringen hos Danish Design Award, hvor du også har mulighed for at stemme på projektet til året "People's Choice Award", der tildeles på tværs af alle kategorier på baggrund af en brugerafstemning. 

Medlemsnyhed

Indrykket af
JJW Arkitekter A/S

Finsensvej 78
2000 Frederiksberg
Danmark
JJW Arkitekter A/S

Send til en kollega

0.178