23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Man kan regne med Lisbeth

Man kan regne med Lisbeth, og det har Kingo faktisk kunnet i hele 33 år, hvor hun har arbejdet som bogholder, siden hun blev udlært som regnskabsassistent.

Lisbeth Møllebjerg Laursen på 58 år har over halvdelen af sit liv haft sin daglige gang i Kingo som bogholder. Ja faktisk har Lisbeth været længere gift med Kingo end med sin mand Søren Peter Laursen, som hun har tre børn med.

”Når jeg fortæller folk, at jeg har været ansat hos Kingo i så mange år, så tror folk jo, at jeg er en gammel nisse,” siger Lisbeth med et smil.

Helt tilfældigt var det ikke, at Lisbeth havnede i Kingo. Hendes far Børge Pedersen arbejdede nemlig som nedbryder i det dengang lille firma. Lisbeth mødte Ida Hede Karlsen og Vermund Karlsen, som dengang drev virksomheden, til sine forældres sølvbryllup. Det skulle vise sig at blive et noget længere bekendtskab, end først ventet, for da Ida senere blev gravid og fik brug for en stedfortræder, fik Lisbeth tilbudt jobbet.

Arbejdsdrengen blev direktør

Thomas Kingo Karlsen, som er firmaets nuværende ejer og direktør, var 14 år da Lisbeth startede i bogholderiet.

”Thomas arbejdede som arbejdsdreng, og var med sin far ude på en masse sager. Der var ingen tvivl om, at han virkelig brændte for det. Hans søstre gjorde rent i firmaet, så det var et lille familiefirma, hvor alle kendte hinanden,” siger Lisbeth.

Godt 10 år efter at Lisbeth startede i Kingo, var Thomas Kingo ikke længere en lille purk på 14 år, som fulgte sin far rundt på sagerne. Han var blevet en voksen mand, som var klar til at overtage driften af virksomheden, og det fandt Lisbeth helt naturligt.

”Han kom jo ikke og bad mig om at gøre dit og dat. Et bogholderi skal jo bare fungere, så jeg arbejdede videre, som jeg altid havde gjort,” fortæller Lisbeth.

Selvom Thomas Kingo ikke ændrede virksomheden fra den ene dag til den anden, kan Lisbeth alligevel huske, at der hen ad vejen kom mere fokus på bl.a. kvalitetssikring og miljø.

Udfordringer og ansvar har motiveret Lisbeth

Da Lisbeth startede hos Kingo i 1985, blev hun udstyret med en kuglepen og en kolonnebog. Det var sådan, man ordnede regnskaber og løn dengang. Anderledes ser det ud i dag, hvor hun klarer alle opgaverne elektronisk.

”Jeg har været nødt til at se omstillingerne som udfordringer. Der er jo ikke andet for end at klø på. Det er man nødt til,” fortæller Lisbeth, som gennem årene et hav af gange har måttet omstille sig til nye teknologier, kollegaer og arbejdsgange.

Lisbeth mener, at hun har fået de udfordringer og det ansvar, som har passet til hende, og at det er en af grundene til, hun stadig er i Kingo.

Kingo Karlsen A/S
F.L. Smidths Vej 17
8600 Silkeborg
Silkeborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK21791733
P nummer: 1001783308

Kontaktperson

VRO
Vibeke Reimer Olsen
Analytisk koordinator
+45 25169161 vro@kingo.biz

Send til en kollega

0.093