23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Ny Sandvik Commando DC130Ri borevogn gør klar til sprængning

Styrke og høj præcision baner vej for eksplosiv åbning af betonbunker fra 2. verdenskrig.

Dansk Sprængnings Service ApS har styrket sine tilbud til markedet med en ny Sandvik Commando DC130Ri borevogn, som gør det muligt at placere sprængladninger med høj præcision. 

– Nu kan vi hurtigt og uden problemer bore 4 meter dybe huller – nogle gange endnu dybere – og med ret store diametre. Så borevognen bliver et værdifuldt værktøj ved sprængninger, fortæller sprængningsleder Mikkel Lerdrup fra virksomheden, som med base i Tikøb opererer i hele Skandinavien. 

Gennem 2 meter armeret beton 
Første opgave med den nye borevogn var på en lokation i Esbjerg, hvor der gennem en 2 meter tyk armeret betonvæg skulle sprænges en gang ind i en bunker fra 2. verdenskrig. Udført med 30 graders hældning, så hullerne i betonen blev cirka 2,6 meter dybe, og derfor nærmest var umulige at lave med håndboremaskiner.  

Til denne type opgave bruges sprængsnore – slanger med sprængstof i, hvor ladningerne er jævnt fordelt og ikke er så kraftige. Dette sikrer en kontrolleret og præcis sprængning, men kræver, at der bores en hel del huller: 

– Betonen var armeret med rundjern, men dem borede maskinen bare over. Den arbejdede lige et sekunds tid, så var den igennem jernet. Hurtigt og effektivt, siger Nicklas Lund, der var sprængningsleder på opgaven, og sammen med Mikkel Lerdrup og Carsten F. Jørgensen er partner i firmaet. – Resultatet blev en åbning, der så pæn ud og ikke var splittet til atomer, som de fleste tror sker ved en sprængning. 

Sikker teknologi og fuld kontrol 
På Sandvik Commando DC130Ri borevognen er alle de vigtigste informationer samlet på en skærm:  

– Der er virkelig sket meget på den teknologiske front, og det letter arbejdet. Du kan blandt andet indstille computeren til, hvor lang borestangen er og vælge boredybde. Så stopper boremaskinen der, og når boret trækkes tilbage igen, stopper den med at køre boret hele vejen ud af boretårnet. Maskinen kan indstilles til at lave forskellige stop, og jeg kan hele tiden følge borets vinkel, forklarer Nicklas Lund. 

– Samtidig betyder maskinens støvsuger, at uanset om vi borer udenfor eller inde i en bygning, så bliver ingen påvirket af støv. Det lukkes inde i en pose, og den samler mange kilo støv på bare en lille opgave. Et kæmpe plus, og det samme er den hydrauliske holdeklo, der griber om borestangen ved mundingen, hvor den kan rotere. Nu skal jeg ikke selv have hænderne i nærheden, men kan bare trykke på en knap – en af de 33 på kontrolpanelet, som jeg bruger til at styre maskinen med på afstand. 

Alt kan sprænges - alle steder 
For Dansk Sprængnings Service er opgaverne mange og forskellige, selv om de fleste tror, at sprængninger kun kan foretages udenfor: 

– Borevognen er så kompakt, at den kan komme ind i bygninger, og man kan som udgangspunkt sprænge alle steder. At der kommer larm, ild og alt flyver til højre og venstre er helt forkert! Jeg har været med til at sprænge i et ministerium, hvor karme omkring døre og vinduer skulle gøres større. Der blotlagde vi 20-30 cm og arbejdede med ganske små mængder sprængstof.  

– Det kan også være en søjle, en bjælke eller et hul i et gulv på steder, hvor det kan være svært at komme til med andet udstyr. Eller man ikke har lyst til at bruge for eksempel diamantskæring, fordi det hele kan ’drukne’ i vand. Her er sprængning ofte et godt alternativ, og med den nye borevogn kan håndtere flere forskellige opgaver, fastslår Nicklas Lund. 

En succes i udvikling 
Sandvik Commando serien så første gang dagens lys i 1989, og siden har borevognene gennemgået en omfattende teknologisk udvikling, blandt andet med intelligente styresystemer. Alene model DC130Ri har 100 nye forbedringer. 

"Borevogne anvendes i dag i flere forskellige brancher, bl.a. i stenbrud, åbne miner og ved anlægsarbejder. Sandvik borevogne kendetegnes ved en god driftsøkonomi. De har et lavt brændstofforbrug, er nemme at vedligeholde og transportere", forklarer produktchef Kurt Hansen fra H.P. Entreprenørmaskiner A/S, som er den danske importør af bl.a. borevogne, hamre, knusere, mobile sorterværker samt udstyr til tunnelanlæg og underground mining fra Sandvik Mining and Rock Technology Construction.


Fakta på Sandvik Commando DC130Ri borevogn 

Huldiameter: 22-45 mm (7/8" - 1 3/4") 
Boremaskine: 5,5 kW 
Motor: Diesel 36,3 kW / 48,6 HK 
Vægt: 3.250 kg 
Dimensioner LxHxB: 5,14x2,54x1,85 m 

 

H.P. Entreprenørmaskiner A/S
Tingbjergvej 10
4632 Bjæverskov
Køge Kommune
Danmark
CVR nummer: DK59548115
P nummer: 1002099741

Send til en kollega

0.062