23948sdkhjf

Kom vandskaderne i forkøbet

| Medlemsnyhed | Indrykket af Ardex Skandinavia A/S

Vandskader er blevet mere almindelige med det varmere klima. Vælg dine byggematerialer, så dine kunder undgår vandskader i fremtiden.

Stormrådet afgjorde allerede få dage inde i 2019, at der var tale om stormflod, da stormen Alfrida ramte Danmark ved årsskiftet. Her steg vandstanden til langt over normalt niveau flere steder i Jylland, på Fyn, Lolland-Falster og Bornholm.  

Ofte er skaderne omfattende og omkostningerne tunge, når vandet trænger ind. Det skyldes, at beklædninger på gulve og vægge typisk skal udskiftes, ligesom møbler og inventar skal erstattes. Men der kan også opstå langtidsskader såsom misfarvninger, skjolder og lugtgener på gulv- og vægoverflader, som kan være særdeles svære at få bugt med igen.  

Brug de rette uorganiske materialer

Her kan du som håndværker være med til at mindske omkostningerne, når uvejret har raset og vandet stået højt, understreger markedschef Allan Petersen fra ARDEX. Han peger helt konkret på gulv- og vægkonstruktionerne som et godt sted at starte, når der skal forebygges:    

– Generelt er det en god idé at forstærke kældergulvene og det nederste af kældervæggene, så de kan modstå fugt og vand. Vi har de senere år set en hel del bygningsskader på grund af oversvømmelser, og de kan minimeres ved, at gulve og vægge renoveres med de rette uorganiske materialer, siger han.  

Stop for skjolder, misfarvninger og lugtgener

ARDEX har udviklet epoxyharpiksen EP 2000 til effektiv afspærring af opstigende fugt, og den uorganiske harpiks er fremstillet uden brug af opløsningsmidler og fyldstoffer. Dermed sikrer den et fugtresistent kældergulv uden at belaste miljøet.

Derudover har ARDEX bl.a. udviklet gulvspartelmassen A 46, betonreparationsmørtlen B 14 samt gulvspartelmassen K 301, der kan bruges til at sikre undergulve og vægge mod varige vandskader ved en eventuel oversvømmelse. Allan Petersen uddyber:   

– Der er tale om en række enkle men gennemprøvede løsninger, der forhindrer urenheder i fx kloakvand i at trænge ind i undergulve og vægge. Det er en effektiv måde at komme skjolder, misfarvninger og lugtgener i forkøbet på.   

– Løsningerne kan i kombination med flisebelægning eller epoxymaling på gulvoverfladen godkendes af forsikringsselskaberne, og deres ultrakorte byggetider gør, at opgaven går hurtigt og nemt, slutter han af.  

Du kan her læse meget mere om, hvordan du sikrer vandbestandige kældre ude hos boligejerne.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Ardex Skandinavia A/S

Marielundvej 4
2730 Herlev
Danmark
Ardex Skandinavia A/S

Send til en kollega

0.114