23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Indvendig rydning af Tulip i Brabrand skaber plads til nye fællesskaber

I disse dage får Tulip-fabrikken i Brabrand – også kendt som Jaka – en gennemgribende renovering. Nedrivningsvirksomheden Kingo er godt i gang med indvendig rydning af den gamle fabrik fra 1951, som skal danne rammen om nye fællesskaber.

Den gamle Tulip-fabrik er opført i en næsten kvadratisk form og har et areal på ca. 7.500 etagemeter. Efter en omfattende renovering og modernisering skal bygningens skelet danne ramme om nye fællesskaber i det nyanlagte kvarter ”Høiriisparken” i Brabrand.

Kingo har arbejdet med indvendig rydning af fabrikken siden november 2018, hvor stort set alt skal strippes til rå beton. Det betyder, at ikke-bærende vægge samt terræn- og etagedæk skal fjernes så kun fundamenter, bærende vægge og søjler står tilbage.

Det er Kingos entrepriseleder, Bent Helmer Kjeldsen, som leder nedrivningsarbejdet fra en kontorvogn på byggepladsen, hvorfra han let kan koordinere arbejdet og sikre, at alt foregår planmæssigt.

”Selvom bygningen er stor, er arbejdet enkelt og ligetil. Vi har tre nedbrydningsrobotter i gang, som fjerner dæk, vægge og slidlag. Derudover har vi et par små minilæssere til at køre affaldet ud af bygningen. I snit har jeg 8-10 mand på opgaven,” fortæller Bent Helmer Kjeldsen.

Spøgelsesfabriksgrund bliver en perle
Når Kingo er færdig med nedrivningsarbejdet, bliver den gamle fabriksgrund forvandlet til en perle. Den kommer nemlig til at huse 300 nye boliger – herunder både private, ungdoms- og almene boliger. Den gamle fabriksbygning, som Kingo i øjeblikket arbejder i, skal danne rammen om nye spændende fællesskaber i området, men hvad det helt præcist indebærer, er der endnu ingen, der ved. Det arbejder byens borgere stadig på at finde ud af i samarbejde med entreprenørvirksomheden A. Enggaard A/S og pensionsselskabet PKA, som står bag projektet. 

Kingo Karlsen A/S
F.L. Smidths Vej 17
8600 Silkeborg
Silkeborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK21791733
P nummer: 1001783308

Kontaktperson

VRO
Vibeke Reimer Olsen
Analytisk koordinator
+45 25169161 vro@kingo.biz

Send til en kollega

0.078