23948sdkhjf

NYHED: bog om træterrasser samt tagterrasser

| Medlemsnyhed | Indrykket af Træinformation

Der er en stigende interesse for at etablere terrasser af træ; både i haver, som kvistaltaner og på tage. Det gælder ved såvel eksisterende byggeri som ved nybyggeri.

Træinformation har netop udgivet bogen, TRÆ 74 Træterrasser samt tagterrasser, da markedet for publikationer og vejledninger i dimensionering af træterrasser er meget begrænset i Danmark. Bogen gennemgår valg af trætype, dimensioner og udformning af detaljer for træterrasser. Desuden beskrives muligheder for udførelse af terrassens underlag – herunder specielt hvordan vandindtrængning undgås.

At bruge træ vandret og frit eksponeret for vand og vejr er nok den mest udfordrende brug af træ, man kan forestille sig. Det er derfor vigtigt at anvende træet korrekt, så terrassen sikres en god holdbarhed.” fortæller Mikael Koch, direktør hos Træinformation

Håndbogens formål er at formidle både praktiske erfaringer og baggrundsviden, så brugeren kan træffe de rigtige valg og dermed sikre, at træterrassen får stor brugsværdi, lang levetid og opfylder alle relevante krav. Bogen henvender sig til alle, der projekterer og udfører træterrasser.

> Læs mere om bogen, TRÆ 74 Træterrasser samt tagterrasser


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Træinformation

Lyngby Kirkestræde 14
2800 Kongens Lyngby
Danmark
Træinformation

Send til en kollega

0.161