23948sdkhjf

Gerflor DLW leverer 25.000 m2 linoleum til nyt psykiatrisk center i DNU

| Medlemsnyhed | Indrykket af Gerflor DLW Denmark A/S

Gerflor DLW blev valgt til leverancen af ca. 25.000 m2 linoleum i 8 farver til nyt psykiatrisk center i DNU. Med 165 varianter i standardsortimentet og specialproduktion kan alle behov dækkes, og det var afgørende for valget.

Arkitema roser Gerflor DLW
 
Johan Grud Bjerregaard, som er arkitekt MAA ved Arkitema udtaler: ”Vi er meget tilfredse med både linoleumsløsningen, der blev valgt og det samarbejde, vi har haft med Gerflor DLW. Der blev lavet en række laboratorieforsøg og på baggrund af dem, specialudviklede Gerflor DLW en løsning til hovedstrøget i psykiatrien. Strøget skulle spille sammen med gulvløsningen i det somatiske hospital, og samtidig adskille gulvet fra de valgte gulvløsninger på stuerne og i opgaverummene. Løsningen er en bordeaux rød linoleum i 2,5 mm med aluminiums chips, som giver et flot udtryk, og som er rengøringsvenlig med en god gang-komfort. Det har været en nem og smidig proces, og vi er glade for det endelige resultat.”
 
Linoleum er et 100 % naturmateriale, som dækker rigtig mange behov. Varierende farveudtryk, gang-komfort og akustik er nogle af dem. Endvidere er linoleum igennem de seneste ca. 100 år anvendt som primær gulvløsning til bl.a. hospitals- og sundhedssektoren, hvor der kræves høj hygiejne. Linoleum er bakterieresistent og meget rengøringsvenlig og kan også leveres i 4,0 mm sandwich løsninger med trinlydsdæmpning på henholdsvis 14 dB eller 18 dB.
 
OPP-projekt

Projektet er opført som et OPP-projekt og PKA Lærernes Pension og KPC Herning A/S overtager efterfølgende bygningerne på Psykiatrisk hospital i Risskov. I projektet har også indgået et kunstprojekt,
som blev vundet af Tal-r. Der er udviklet 8 rosa farvenuancer, som anvendes på vægge og møbler, og som spiller sammen med det bodeaux røde linoleumsgulv på hovedstrøget.
 
Pensionskassernes Administration A/S opfører psykiatrisk center i DNU for Region Midtjylland. Totalentreprisen varetages af KPC Herning A/S, Wicotec-Kirkebjerg A/S varetager teknikentreprisen og Sweco A/S og Arkitema Architechs K/S er rådgivere. DR Gulve ApS har monteret de ca 25.000 m2gulve. Den efterfølgende driftskontrakt på 26 år varetages af Wicotec-Kirkebjerg. Det nye center varetager alle psykiatriske funktioner fra det nuværende Psykiatriske hospital i Risskov.
 
Gerflor DLW

Gerflor DLW producerer over 165 standardvarianter af linoleumsgulve plus specialløsninger i Delmenhorst i Tyskland. Gerflor koncernen har et datterselskab i Danmark, som har varetaget projektet på psykiatrisk center i DNU.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Gerflor DLW Denmark A/S

Naverland 8
2600 Glostrup
Danmark
Gerflor DLW Denmark A/S

Send til en kollega

0.164