23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Populært og prisbilligt presværktøj – nu også med DIN

- Produktnyhed

Cembre leverer gennem Hans Følsgaard A/S en række fittings og værktøjer til energimarkedet. Fabrikatet indeholder en række populære presværktøjer - på grund af kvalitet og pris – men har ikke tidligere udført pres-fittings efter DIN-standard. Det tilbyder Cembre nu som en option

 Traditioner og regionale forskelle – samt proprietære standarder – medfører ofte, at nogle af de bedste tekniske løsninger på markedet ikke opfylder kravene i forskellige standarder. Det er som regel et bevidst valg om en høj kvalitet og en mere prisbevidst løsning, der får producenter til at fravige standarder på deres hjemmemarkeder. Men omvendt medfører det også, at visse kunder fravælger produktet på eksportmarkederne – selv om det reelt er det bedste.

Cembre leverer gennem Hans Følsgaard A/S en række fittings og værktøjer til energisektoren, og det sydeuropæiske marked har i årtier opereret med egne høje standarder, som ikke følger DIN-specifikationerne. Det rokker ikke ved det faktum, at Cembre fremstiller både presværktøjer og pres-fittings med en holdbarhed, der ligger langt over, hvad DIN specificerer. Men på eksempelvis de danske og nordiske markeder har DIN-standarden længe været en guideline for, hvordan ledninger termineres med pres-fittings inden for ledninger til energidistribution.

Men nu har Cembre fundet en enkel og snild løsning på problemet: Flere af Cembres presværktøjer leveres nu som option med udskiftelige bakker til montage af DIN-specificerede pres-fittings, så der er fuld kompatibilitet mellem Cembres markedsførende og prisbillige værktøjer og ”fremmede” fabrikater af pres-fittings.

For brugerne betyder det tiltag, at de frit kan vælge mellem Cembres og 3. parts fittings til opgaverne og nøjes med ét presværktøj i vogn eller taske. På den måde er man i montagen sikret Cembres høje kvalitet og lange batterilevetid uanset hvilket fabrikat af pres-fittings, man ønsker at bruge – DIN eller ej – og man slipper for at være bundet af ”monopolværktøjer”.

 

For yderligere informationer, kontakt venligst
Hans Følsgaard A/S
Infrastruktur,  Dennis Rasmussen
Til: 4320 8600

Hans Følsgaard A/S
Theilgaards Torv 1
4600 Køge
Køge Kommune
Danmark
CVR nummer: DK55028818
P nummer: 1008693761

Kontaktperson

HAJ
Helle Aaker Jensen
Head of Marketing & Sustainability
+45 43208666 haj@hf.net

Send til en kollega

0.078