Vi skal bruge råstofferne klogere i anlægsbranchen

Når Mie Wittenburg taler om materialeforbrug i anlægsbranchen, tager hun udgangspunkt i noget meget konkret. Det er de materialer, vi hver dag står med ude på projekterne.

Jord, sand, grus, sten, beton og asfalt indgår i store mængder, når vi bygger landskaber, byrum og infrastruktur. Og netop mængderne betyder, at selv små ændringer i den måde, vi projekterer og udfører på, kan få stor betydning.

Behøver vi altid bygge, som vi plejer?

En del af udfordringen ligger ifølge Mie i de løsninger, der gennem mange år er blevet standard i branchen. Når en bestemt opbygning fungerer, er det naturligt at tage den med videre til det næste projekt. Men det betyder også, at vi risikerer at bruge flere materialer end nødvendigt, hvis vi ikke stopper op og ser på den konkrete funktion.

Et eksempel kan være opbygningen under et fortov. Her kan lagene nogle steder være dimensioneret på en måde, der minder om opbygningen under langt hårdere belastede arealer. Men et fortov skal ikke nødvendigvis håndtere den samme trafik som en vej.

Pointen er ikke, at vi bare skal gøre alting tyndere eller bruge færre materialer. Pointen er, at vi skal blive bedre til at spørge: Hvad kræver det her anlæg faktisk?

Råstofferne bliver ikke mindre vigtige

Diskussionen handler samtidig om mere end klima. Efterspørgslen på blandt andet sand, sten og grus forventes at vokse markant de kommende år, mens adgangen til råstofferne er begrænset. En meget stor del af de råstoffer, der indvindes i Danmark, ender netop i anlæg og veje. Det gør materialeforbruget til en udfordring, som branchen ikke kommer udenom. Det kan allerede mærkes økonomisk.

Stigende materialepriser kan være med til at gøre projekter dyrere eller betyde, at de bliver udskudt. Men som Mie understreger, løser det ikke den grundlæggende udfordring at vente på, at priserne falder igen. Råstofferne bliver ikke flere af den grund. Derfor handler det i højere grad om at se på, hvordan vi kan bruge de eksisterende ressourcer bedre, genbruge mere og udfordre de løsninger, vi traditionelt har valgt.

Et fælles værktøj til en fælles udfordring

Det er baggrunden for, at Malmos har været med til at udvikle Materialepyramiden til landskab og anlæg sammen med Tscherning, Sandell Sustainability og Råstofinitiativet.

Materialepyramiden er inspireret af den oprindelige materialepyramide til byggeriet, som blev udviklet af CINARK – Center for Industriel Arkitektur ved Det Kongelige Akademi. Ambitionen har været at skabe et værktøj, der passer til de materialer og problemstillinger, vi møder i landskabs- og anlægsbranchen. I stedet for kun at se på CO₂-aftrykket giver pyramiden mulighed for også at se på, hvor store mængder vi bruger, presset på råstofferne og mulighederne for genbrug og genanvendelse.

Men for Mie er selve pyramiden ikke målet. Det vigtigste er den samtale, den kan være med til at starte.

Samtalen skal begynde tidligere

Mange af de afgørende valg bliver truffet, længe før maskinerne kommer ud på pladsen. Hvis materialer og opbygninger allerede er fastlagt, når entreprenøren kommer ind i projektet, kan mulighederne for at gøre noget anderledes være begrænsede. Derfor håber Mie, at Materialepyramiden kan være med til at få dialogen om materialer tidligere ind mellem bygherrer, rådgivere, landskabsarkitekter og entreprenører.

Men værktøjet skal ikke kun leve på tegnestuen.

– Mit ønskescenarie er også, at pyramiden kommer ud og hænge i skurene. Der bliver taget mange beslutninger undervejs i et projekt, og her skal den gerne kunne sætte nogle tanker i gang, siger Mie. Det kan være spørgsmål om, hvorvidt eksisterende materialer kan blive på pladsen, om noget kan genbruges, eller om en opbygning kan løses på en anden måde. Det er netop den type dialog, Materialepyramiden skal være med til at gøre lettere.

Vi skal turde prøve noget andet

For Malmos handler arbejdet derfor også om selv at være med til at afprøve nye løsninger i praksis.

Det kan være projekter, hvor genanvendte materialer fylder mere, hvor eksisterende materialer bevares, eller hvor traditionelle opbygninger bliver udfordret. Forandringen kommer ikke fra ét værktøj eller én virksomhed. Men hvis flere i værdikæden begynder at stille spørgsmål til de materialevalg, vi ellers tager for givet, kan vi flytte noget.

For vi kommer fortsat til at bygge veje, byrum og landskaber. Spørgsmålet er, om vi kan blive bedre til at gøre det med de råstoffer, vi allerede har.

Læs mere om MATERIALEPYRAMIDEN til landskab og anlæg og metodebeskrivelsen her.

For yderligere oplysninger er du velkommen til at tage fat i Mie på 22 85 58 25 eller mail miw@idverde.dk