23948sdkhjf

Hvordan kommer det til at påvirke din virksomhed, at der er forhandlet nye Almindelige Betingelser?

| Medlemsnyhed | Indrykket af InnoBYG v/ Teknologisk Institut

Den 12. december kan du komme med til gå hjem-møde, hvor vi gennemgår den overordnede struktur i de nye Almindelige Betingelser og holder dem - i oversigtsform - op i mod AB92, ABR 89 og ABT 93.

Der er stadigt stigende fokus på risikostyring i aftaleindgåelserne, der kan vende op og ned på en sags økonomi, ikke mindst såfremt én eller flere parter ikke før underskrift på kontrakten har kalkuleret risikoen.

Indsigt i aftalegrundlaget og kendskab til betingelserne for udførelsen af entreprisen har altid været centralt, men med den øgede kompleksitet i byggerierne stilles der stigende krav til byggeriet parter.

Formålet med arrangementet er at skabe opmærksomhed på de nye Almindelige Betingelser med særligt fokus på nyskabelserne i betingelserne.

Der kommer et højaktuelt indlæg om MgO-sagerne. Med udgangspunkt i den seneste offentliggjorte MgO-sag udredes det billede der tegner sig og mulighed for risikostyring i forhold til lignende kommende situationer bliver gennemgået.

Målgruppen for mødet er leverandører til bygge- og anlægssektoren - sælgere og produktudviklere, der leverer nyskabende og innovative produkter, samt rådgivere, entreprenører og arkitekter.

Program (vi forbeholder os ret til ændringer) 

15.00       Registrering og kaffe

15.30       Velkomst
                v/Netværksleder Marianne Meyer Jakobsen, IFB

15.45       De nye Almindelige Betingelser og deres anvendelse i byggebranchen
               v/Partner Lars Mumm, TVC Advokater

16.30       Pause med dialog

16.45       Entreprenørens vinklen på en konkret juridisk byggesag – MgO sagen
               v/Henrik Ingeman Nielsen, Enemærke & Petersen

17.30       Afslutning og networking med vin og snacks 

Praktisk info
Mødet afholdes den 12. december 2018 fra 15.30-18.00 - kaffe og registrering fra kl. 15, på Comwell Køge, Strandvejen 111, 4600 Køge. Det er gratis at deltage. Tilmeld dig her senest den 10. december 2018. No show faktureres med 400 kr.

Tilmeld dig her

Hent program som PDF her

Medlemsnyhed

Indrykket af
InnoBYG v/ Teknologisk Institut

Gregersensvej 4
2630 Taastrup
Danmark
InnoBYG v/ Teknologisk Institut

Send til en kollega

0.227