23948sdkhjf

Gratis gå-hjem-møde: Styrk ledelsen af det psykiske arbejdsmiljø

| Medlemsnyhed | Indrykket af Bureau Veritas

Få inspiration til, hvordan ledelse af kerneopgaven kan integreres i et strategisk og praktisk perspektiv, samt hvilket ledelsesfokus der er særligt kraftfuldt, for at skabe trivsel i praksis.

Styrk ledelseskraften!

Undersøgelser viser, at høj ledelseskvalitet er en forudsætning for at skabe produktivitet, kvalitet og trivsel, og at over halvdelen af danske ledere ikke føler, at de i tilstrækkelig grad er klædt på til at forebygge problemstillinger omkring det psykiske arbejdsmiljø. Undersøgelser viser samtidig, at ledelsen af kerneopgaven kan skabe afsæt for trivsel blandt de ansatte på virksomhederne. 

Forskningen har dokumenteret, at danske virksomheder har svært ved at integrere psykisk arbejdsmiljø i deres systematiske arbejdsmiljøarbejde, og at der mangler viden om, hvornår og hvordan standarder og arbejdsmiljøledelsessystemer er hensigtsmæssige virkemidler i indsatsen for at forbygge problemer i det psykiske arbejdsmiljø.

Integration af ledelse af det psykiske arbejdsmiljø i den systematiske arbejdsmiljøindsats

Vi vil på mødet gennemgå og drøfte, hvordan psykisk arbejdsmiljø bedst kan integreres i ledelse af arbejdsmiljøet, så vi sikrer en høj grad af forebyggelse, bæredygtige indsatser, implementering samt læring og udvikling fremadrettet. Gå-hjem-mødet afholdes den 28. februar 2019 kl. 14.00-16.00 i Fredericia, og du kan læse mere her.

Program:

Kl. 14.00 Velkomst og introduktion til udfordringer med det psykiske arbejdsmiljø 
ved Stig Erichsen, Senior Consultant & Lead Auditor, Bureau Veritas 

Kl. 14.30 Arbejdsmiljøet som en naturlig del af kerneopgaven
Ved Mads Trier Munk, Funktionsleder, HR-afdelingen, Arbejdsmiljøfunktionen, Odense Universitetshospital (OUH)

Hos OUH kommer ”Patienten først”, og medarbejdernes trivsel og det psykiske arbejdsmiljø spiller en afgørende rolle for, at det sker i hverdagen. Trivsel skaber overskud, nærvær, fokus på kerneopgaven og kvalitet i opgaveløsningen. Men hvordan er OUH kommet hertil? Hør om baggrunden for indsatsen og rejsen fra certificeringen af sygehusapoteket til certificeringen af alle OUHs 9.500 medarbejdere. Få også indsigt i de væsentligste udfordringer gennem processen og de foreløbige resultater. Hør også mere omkring en konkret case med lægerne og det gode arbejdsmiljø.

Kl. 15.15 Kaffe og god snak

Kl. 15.30 Vejene til en styrket ledelse af de psykiske arbejdsmiljø
Ved Lars Vestergaard Jensen, Business Developer &
Stig Erichsen, Senior Consultant & Lead Auditor, Bureau Veritas 

Der er ikke bare én vej til en styrkelse af ledelsen af den psykiske arbejdsmiljø. Bliv inspireret af konkrete virksomheder, som med forskelligt udgangspunkt har valgt hver deres vej. Vi tager afsæt i diverse erfaringer fra rådgivning og audits i psykisk arbejdsmiljø samt i senest canadisk forskning på området, som i øjeblikket afprøves i en dansk kontekst forskningsprojektet: ”Psykisk arbejdsmiljø - udvikling af et praksisorienteret arbejdsmiljøledelsessystem." 

Kl. 16.00 Tak for i dag. 

Tilmeld dig her.

Medlemsnyhed

Indrykket af
Bureau Veritas

Oldenborggade 25-31, 7000 Fredericia
Vesterbrogade 149, 1620 København V
Bavnehøjvej 5, 1. sal, 6700 Esbjerg
7000 Fredericia
Danmark
Bureau Veritas

Send til en kollega

0.333