23948sdkhjf
Del siden
Job

Vil du være en del af et stærkt fagligt miljø inden for byggeteknik og byggeri?

Byggeskadefonden søger arkitekt / ingeniør / bygningskonstruktør

Ansøgningsfrist
14. juni 2024
Forventet start
1. august 2024
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Hovedstaden Københavns Kommune

Byggeskadefonden spiller en helt central rolle i dansk byggeri ved at sikre, at byggeskader håndteres effektivt, og ved at bidrage til en løbende forbedring af den byggetekniske kvalitet i Danmark. Vi foretager 600 årlige eftersyn, samarbejder med mere end 40 rådgivende arkitekt- og ingeniørvirksomheder og håndterer skadesdækning og udbedringsprojekter indenfor alment nybyggeri og renoveringer.

Vil du bidrage til det danske byggeris kvalitet i et stærkt fagligt og udviklende fællesskab?

Vi tilbyder dig: 

  • Et spændende og udfordrende job med stor indflydelse på kvaliteten af dansk byggeri.
  • Vidensdeling og faglig udvikling inden for byggeteknisk kvalitet.
  • Et meget engageret arbejdsmiljø med høje faglige standarder.
  • Tværfagligt samarbejde med fondens juridiske afdeling og eksterne samarbejdspartnere.
  • Fleksibilitet i forhold til arbejdets tilrettelæggelse, og med mulighed for hjemmearbejde.
  • Et fagligt engageret og uformelt arbejdsmiljø, med stort fokus på det sociale i hverdagen.

Du har:

  • Uddannelse som bygningskonstruktør, arkitekt, ingeniør eller lign. inden for byggesektoren.
  • Praktisk erfaring og måske med håndværkerbaggrund indenfor byggesektoren.
  • God allround viden om byggeri og byggetekniske forhold.
  • Evt. specialkendskab til statik, bærende konstruktioner, materialer og/eller VVS. 
  • Stærke kommunikative evner i skrift og tale, og evnen til at arbejde tværfagligt.
  • En struktureret arbejdsform, hvor du naturligt overholder deadlines.
  • Gode samarbejdsevner, og kan arbejde selvstændigt samt er vant til at træffe beslutninger.
  • Kendskab til lovgivning, standarder og alment teknisk fælleseje indenfor byggeriet.
  • Forståelse for vigtigheden af kvalitetssikring og risikovurdering i byggeprojekter.
  • Interesse og flair for anvendelse af digitale værktøjer i f.eks. sagsbehandling.
  • Kørekort, da fysisk besigtigelse af skadesanmeldelser i hele landet vil være en del af sagsbehandlingen.
  • Smittende godt humør, der er inspirerende og motiverende for kollegaer.

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • At sikre, at eftersyn af nybyggerier og renoveringsprojekter, afholdt af eksterne eftersynsfirmaer, overholder
  • Byggeskadefondens retningslinjer og bidrager med relevant dokumentation og indberetninger til fonden.
  • Gennemgang og konklusion på udførte 1-års og 5-års eftersyn af byggerier og renoveringer, for at identificere og dokumentere eventuelle svigt eller skader.
  • Projektstyring af skades- og udbedringssager på anmeldte skader i almene byggerier.
  • Interaktion med bygningsejere, rådgivere, og entreprenører i forbindelse med eftersyn og skadesbehandling. 
  • Sikre erfaringsopsamling og deltagelse i vidensformidling med fokus på byggeteknisk kvalitet i byggeriet.

Om Byggeskadefonden: 
Byggeskadefonden er en selvejende institution, der har til formål at bidrage til kvalitetsforbedringer i byggeriet og mindske antallet af byggeskader. Fonden blev oprettet i 1986 og arbejder primært inden for rammerne af lovgivning om almene boliger, hvor der bor godt en million danskere. Den dækker både nybyggeri, renoveringer og byfornyelsesprojekter. 

Fondens hovedopgaver inkluderer at yde støtte til udbedring af byggeskader, som er opstået som følge af fejl i konstruktionen eller materialerne i byggeprojekter. Dette omfatter skader, der opdages både under og efter byggeriets færdiggørelse. Byggeskadefonden foretager desuden obligatoriske 1-års og 5-års eftersyn af byggerier for at identificere eventuelle skader og svigt tidligt i byggeprocessen. 

Om at arbejde i Byggeskadefonden: 
Vi arbejder for, at de store investeringer i almene og byfornyede ejendomme bliver omsat til gode robuste byggerier med lang levetid til gavn for både økonomi og klima.

Som Teknisk sagsansvarlig kommer du til at arbejde med fagligt kompetente kollegaer inden for byggeteknik, men du får samtidig mulighed for at samarbejde med kollegaer, der er specialister inden for jura, administration og kommunikation. Fælles for os alle er, at vores egen viden aldrig kan stå alene. Du bliver en del af fagligt engageret miljø, med stort fokus på det sociale i hverdagen.

Se evt. mere https://bsf.dk/om-fonden/job

 

Byggeskadefonden er en selvejende institution, der er med til at sikre kvaliteten af boligbyggerier i Danmark, som er blevet bygget, renoveret eller byfornyet med offentlig støtte. Det gør vi ved at efterse bygningerne for byggetekniske svigt, og opstår der senere byggeskader, kan vi yde støtte til at udbedre skaderne. De erfaringer, vi gør os undervejs, formidler vi til bygningsejerne og byggebranchen for at begrænse byggeskader og fremme kvaliteten i byggeriet.

Læs mere om byggeskadefonden på www.bsf.dk eller find os på Linkedin 

 

Byggeskadefonden
Studiestræde 50
1554 København
Københavns Kommune
Danmark

Sådan ansøger du

Ansøgningsfrist:
Vi holder løbende samtaler og besætter stillingen, når den rette kandidat er fundet.
Vi ønsker en opstart senest 01.08.24. Så send din ansøgning snarest. 

For yderligere oplysninger om stillingen kan driftsdirektør Kathrine Birkemark kontaktes på tlf. 4161 8885 eller teknisk chef Peder Fynholm kontaktes på tlf. 2227 5848.

Søg job

Send til en kollega

0.079