23948sdkhjf
Del siden
Job

Forretningsudvikler

Enemærke & Petersen er en landsdækkende entreprenørvirksomhed med godt 1000 medarbejdere i to datterselskaber og en række forretningsenheder fordelt rundt i landet. Enemærke & Petersen udfører nybyggeri af boliger, offentlige institutioner og skoler og har samtidigt en omfattende erfaring med renovering af almene boliger. Enemærke og Petersen er ”mennesker der bygger for mennesker – der sammen ”skaber en bemærkelsesværdig virksomhed".

Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Sjælland Ringsted Kommune

BAGGRUND
Har du interesse for at arbejde med forretningsudvikling i en af byggebranchens mest markante og udviklingsorienterede virksomheder? Har du lyst og mod på at være en del af en virksomhed i vækst? Vil du med på rejsen til næste niveau? Er du en hands-on person, som brænder for og får skabt resultater gennem dine aktiviteter?

STILLINGEN
Med reference til direktør Peder Johansen – Strategi, PR og Forretningsudvikling – kommer du til at stå i spidsen for de forretningsudviklingsprojekter der bl.a. tager afsæt i den eksisterende og kommende strategiplan. Du vil få et tæt og nært samarbejde med E&P´s ledelse og direktion, med øvrige kolleger i selskabet og samarbejdspartnere. Du bliver omdrejningspunktet for innovative tiltag båret af markedsmuligheder, virksomhedens værdisæt, tendenser i tiden samt ikke mindst byggeriet forandringer i forhold til bæredygtighed, materiale genanvendelse m.m.

Konkret vil du få ansvaret/et medansvar for

  • At understøtte diverse forretningsudviklingstiltag – centralt som decentralt i forretningsenhederne.
  • Identificere nye forretningsmuligheder, herunder nye markeder, vækstområder, trends, kunder.
  • Gennemføre markeds- og konkurrentanalyse i udvalgte geografiske områder – i tæt samarbejde med markedsafdeling.
  • Bidrage til udvikling af viden og processer inden for bæredygtighed og grøn omstilling.
  • Medvirke til design og fremdrift i strategi2030-processen med involvering af interne og eksterne interessenter.
  • Understøtte dialog, samarbejde og rapportering med ejere og datterselskaber.
  • Udarbejde præsentationer og øvrigt materiale ifm. ledelsens årshjul til bestyrelsesmøder, ledergruppemøder, forretningsmøder.

Du vil blive en værdifuld profil i realiseringen af virksomhedens ambitiøse mål – i lyset af værdierne: ”Vi deler vores viden, vi tager alle ansvar, vi samarbejder og vi er alle sælgere”.

DIN PROFIL
Du har/du er

  • Baggrund i byggebranchen – gerne med en kommerciel teoretisk overbygning.
  • Mere end fem års erfaring med strategisk analyse.
  • Processtærk omkring præsentation, forankring og implementering/eksekvering.
  • Må gerne have ledelseserfaring, og interesse for at være en fremtidig ambitiøs leder i E&P
  • En udadvendt profil, der har let ved at etablere og vedligeholde relationer.
  • Åben, tillidsvækkende og en god værdibærer. Og ønske om at skabe udvikling gennem andre
  • En systematisk person som er vant at tumle med kompleksitet og forholde sig til rammevilkår.
  • I besiddelse af stor ansvarsfølelse, er en stærk teamspiller og har dyb forståelse for at de gode resultater skabes i dialog.

VI TILBYDER
En meget spændende og udfordrende stilling - i en flad og uformel organisation med stolte traditioner, stærke værdier, mange interne og eksterne kontaktflader samt korte beslutningsgange. Du får arbejdssted i Ringsted men skal være klar på at arbejdsdagen også kan være på E&P´s øvrige lokationer og datterselskaber. Når du har etableret et godt netværk i organisationen, så er der fleksible muligheder for hjemmearbejde.

Enemærke & Petersen a/s
Ole Hansens Vej 1
4100 Ringsted
Ringsted Kommune
Danmark

Sådan ansøger du

ANSØGNING
UnikRecruitment bistår Enemærke & Petersen ved denne rekrutteringsopgave. Enemærke & Petersen vil ikke blive bekendt med den enkelte kandidats identitet uden forudgående aftale. For nærmere information om Enemærke & Petersen henvises til hjemmesiden www.eogp.dk.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Gert Breinholt
gb@unikrecruitment.dk
Tlf.: 41150783

Ansøgningsfrist:
Snarest muligt

Søg job

Send til en kollega

0.078