Arbejdstilsynet

Tilsynsførende til tilsyn med virksomheders arbejdsmiljø i Grønland

Vil du være med til at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø på grønlandske virksomheder og vil du være med til at udvikle Arbejdstilsynets område i Grønland? Så har vi to spændende stillinger som tilsynsførende i Arbejdstilsynets kredskontor i Grønland.
Oprettet
Ansøgningsfrist
30. juli 2017
Forventet start
1. oktober 2017
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark > Udland

Vi arbejder for et sundt og dynamisk arbejdsmarked
Arbejdstilsynet er den grønlandske og danske myndighed på arbejdsmiljøområdet. Vores mål er at fremme et sundt, sikkert og udviklende arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser. Vi fører tilsyn med, at virksomhederne i praksis skaber de gode rammer for deres medarbejdere, der skal til for at undgå at mennesker nedslides, kommer til skade eller får stress. Det er en gevinst for både medarbejdere, virk-somheden og samfundet.

Vores forebyggende og vejledende arbejde bygger altid på den nyeste evidensbaserede viden om om-rådet – kritisk reflekteret og drøftet i et forum af fagligt højt kvalificerede kolleger.

Du kan læse mere om os på www.at.gl og på www.at.dk

Vær med til at nedbringe arbejdsulykker og erhvervssygdomme
Som tilsynsførende vil du skulle føre tilsyn med arbejdsmiljøet i grønlandske virksomheder og skal i den sammenhæng kunne forholde dig bredt til arbejdsmiljøproblemstillinger indenfor såvel ulykker, ergonomi, kemi, støj, psykisk arbejdsmiljø m.m. Du får et meningsfuldt, ansvarsfuldt og udfordrende job, hvor arbejdsdagene er præget af stor grad af afveksling i opgavetyper og opgaveindhold. Du bli-ver en del af et fagligt stærkt team af engagerede kollegaer, som brænder for arbejdsmiljøsagen. Arbej-det er meget selvstændigt og forbundet med en del rejseaktivitet.

Opgaverne som tilsynsførende omfatter bl.a.:

  • tilsyn på virksomheder og byggepladser
  • forberedelse af tilsyn fx i form af undersøgelse af virksomhedernes profiler og historik
  • efterbehandling af tilsyn i form af administrative opgaver som afrapportering af besøg og skriv-ning af påbud
  • undervisning på arbejdsmiljøuddannelsen i Grønland for kommende sikkerhedsrepræsentanter på de grønlandske virksomheder. Undervisningen foregår både på grønlandsk og dansk.

Bliv vores nye kollega
Vi forestiller os, at du:

  • har en baggrund som fx bygningskonstruktør, kemiker, maskintekniker, maskinmester eller anden teknisk fagprofil eller en (sundheds)faglig, mellemlang eller akademisk uddannelse 
  • taler både grønlandsk og dansk 
  • er interesseret i tværfaglige arbejdsmiljøproblemstillinger fx relateret til ulykkesforebyggelse eller forebyggelse af ergonomiske, kemiske, psykiske arbejdsmiljøproblemer m.m.
  • kan arbejde meget struktureret og selvstændigt, men samtidigt er en udpræget holdspiller
  • har gode evner inden for IT, da de fleste af Arbejdstilsynets arbejdsprocesser er digitaliserede
  • erfaring med eller interesse for og kompetencer indenfor undervisning og formidling
  • har stærke formuleringsevner – både skriftligt og mundtligt
  • kan optræde myndigt og dialogorienteret.

I starten af din ansættelse sørger vi for, at du får et intensivt sidemandsbaseret uddannelsesforløb i
arbejdsmiljø.

Vi finder løsninger sammen
Som en del af Beskæftigelsesministeriet, er Arbejdstilsynet med til at sætte rammerne for menneskers arbejdsliv, og vi er derfor forpligtet til at finde de bedste løsninger. Dem finder vi i fællesskab. Hos os er dørene åbne og barriererne lave. Vi deler vores viden og giver hinanden med- og modspil, så ideer-ne skærpes, inden de bliver til fælles løsninger.

Hos os kommer du til at arbejde sammen med fagligt dygtige og dedikerede kolleger i en hverdag med højt tempo og store udfordringer. Hver dag byder på nye problemstillinger, og du skal derfor være parat til at tage opgaver ind fra højre og sætte hele dit faglige register i spil. Til gengæld får du gode muligheder for at gøre en positiv forskel for menneskers arbejdsliv.

Løn- og ansættelsesvilkår
Vi har to faste fuldtidsstillinger. Vi vil gerne have, at du starter den 1. oktober 2017.

Du bliver ansat som tilsynsførende efter gældende overenskomst, der vil afhænge af din uddannel-sesmæssige baggrund. Der vil være mulighed for at forhandle kvalifikationstillæg.

Der anvises personalebolig i Nuuk til stillingen, for hvilken der betales efter gældende regler.

Kredskontoret er organisatorisk en del af Tilsynscenter Øst i København, hvorfor nogen rejseaktivitet til Danmark vil være påkrævet i perioder.

Spørgsmål og ansøgning
Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte fungerende kredschef Peter Schubert i Grønland på tlf.nr. +299 526121 eller tlf.nr. +457220 9319 eller tilsynsdirektør Kar-sten Bach Christensen i Danmark på tlf.nr. +45 7220 9362.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-partner Lone Clau-sen i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf.nr. +457220 5275.

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingerne.

Send din ansøgning elektronisk via linket nedenfor. Vi skal have din ansøgning, cv og eksamenspapi-rer senest søndag den 30. juli 2017.

Vi forventer at afholde samtaler i Danmark i uge 31 og Grønland i uge 32.

Sådan ansøger du

Ansøg via følgende link: ANSØG





Kontaktinformation
Arbejdstilsynet
Aqqusinersuaq 8
3900 Nuuk

Send til en kollega

0.203