Alux A/S Sun & Safe Systems

Medarbejder søges til produktionsteknisk afdeling (PTA)

Alux A/S er en af Danmarks førende leverandører af mekaniske sikringsprodukter og udvendige solafskærmningsprodukter. Vi henvender os bredt til detailhandel, små og store håndværkere samt til entreprenørerne. Vi er ca. 45 medarbejdere fordelt i forskellige jobfunktioner på fabrikken og rundt i landet. Vi leverer og monterer vores produkter overalt i Danmark og til forhandlere på nærmarkeder i Skandinavien, Nordtyskland og enkelte andre lande.
Oprettet
Ansøgningsfrist
1. august 2017
Forventet start
1. august 2017
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark > Midtjylland > Silkeborg Kommune

Ansvar og opgaver

  • Udvikling og optimering af vores mekaniske produkter
  • Udarbejdelse af produktionstegninger og anden teknisk dokumentation i AutoDesk Inventor
  • Udarbejdelse af styklister og igangsætning af produktioner
  • Produktionsplanlægning og opfølgning med produktion og montage
  • Projektrelaterede indkøb
  • Videreføring af vores ISO 9001 certificering sammen med kollega i PTA
  • Videreudvikling af arbejdsprocesser efter LEAN principper sammen med kolleger
  • Support af kunder, arkitekter og kolleger omkring tekniske opgaver

Faglige kvalifikationer

Din indgangsvinkel til stillingen er højest sandsynlig en uddannelse som teknisk assistent inden for metalindustrien eller anden relevant teknisk uddannelse. Har du anden relevant uddannelsesmæssig baggrund og/eller praktisk erfaring, er vi også åbne over for dette. Du skal kunne begå dig på engelsk i skrift og tale. Tysk vil være en fordel, men ikke nogen betingelse.

Personlige kvalifikationer

Der er tale om en intern stilling, hvor det er vigtigt, at du er den proaktive type. Du skal være teknisk orienteret, fleksibel og kunne håndtere flere opgaver på samme tid.

Det er desuden vigtigt, at du er god til at samarbejde med kolleger på tværs af organisationen. Du arbejder vedholdende, er ærlig og tillidsvækkende samt god til at kommunikere, både med dine kunder, vores leverandører og ikke mindst dine kolleger, som du vil få et meget tæt samarbejde med.

Øvrige kvalifikationer

Du er fortrolig med Microsoft Office, kan håndtere Excel på højt brugerniveau og har et dybere kendskab til AutoDesk Inventor (eller SolidWorks). Kendskab til C5 vil være en fordel.

Der tilbydes

Alux A/S fokuserer på medarbejdernes trivsel og giver gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi lægger vægt på at løse opgaverne effektivt og til kundernes fulde tilfredshed, samtidig med at arbejdet udføres i et rart og uformelt miljø. Der lægges i øvrigt vægt på værdierne, frihed under ansvar, respekt for hinanden og hinandens arbejde samt fokusering og enkelhed. Der tilbydes et spændende, meget selvstændigt og varieret job i en virksomhed, hvor omgangstonen er fri og uformel, og hvor der er meget frie rammer i jobbet. Der tilbydes supplerende uddannelse efter behov, således at opgaverne kan løses på et højt fagligt niveau.

Løn

Lønpakke inkl. pension. Forhandles ud fra kvalifikationer.

Tiltrædelse

Stillingen ønskes besat snarest.

Sådan ansøger du

Hvis du er interesseret i ovenstående, så send en e-mail med din ansøgning og CV som vedhæftede filer på job@alux.dk. Ønsker du yderligere information om virksomheden eller om stillingen, er du velkommen til at kontakte teknisk afdeling – Søren Møller: 20 49 21 24 eller Jens Jørgen Dahl: 41 21 28 83





Kontaktinformation
Alux A/S Sun & Safe Systems
Holmbladsvej 4-6
8600 Silkeborg

Send til en kollega

0.182