Coop Danmark A/S

Byggechef Øst

Coop Ejendomme søger en byggechef, som får det overordnede ansvar for byggearbejdet i Kvickly, SuperBrugsen, Dagli'Brugsen, Irma og fakta i forbindelse med moderniseringer, konverteringer og nybyggeri øst for Storebælt.
Oprettet
Ansøgningsfrist
15. juni 2017
Forventet start
1. juli 2017
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark > Hovedstaden > Københavns Kommune

Byggefunktionen i Coop er organisatorisk placeret i Ejendomme, Etableringsafdelingen, der består af ca. 24 medarbejdere, der i samarbejde med Ejendommes projektafdeling og butikskæderne står for gennemførelsen af projekter omfattende: Byggeri, butiksindretning og dekoration, moderniseringer, udvidelser og vedligehold af bygninger og tekniske installationer.

Vi søger en byggechef, som får det overordnede ansvar for Øst-teamet. Teamet består af en byggechef og to byggeledere. Parallelt findes samme organisation i Vest Danmark. Sammen med dine byggeledere, skal du understøtte byggeopgaver i øst danmark lige fra kalkulation til færdiggørelse. Jobbet medfører en del kørsels aktivitet, som du skal være indstillet på.

Vi forventer, at du har en uddannelse som ingeniør eller bygningskonstruktør. Det er en fordel, hvis du har kendskab til dagligvarebranchen/butiksetableringer.

Du får domicil på vores hovedkontor, som ligger i Albertslund. Du refererer organisatorisk til Etableringschef Sune Jakobsen.

Dine arbejdsopgaver er:

  • kalkulationer og tidsplanlægning af byggeopgaver
  • indhentning af tilbud og ordreafgivelser
  • projektstyring/opfølgning i samarbejde med butik, rådgivere og håndværkere
  • direkte byggeledelse på butiksprojekter
  • sikre overholdelse af Coops byggeprogram
  • at opdatere og udvikle Coops byggeprogrammer i samarbejde med vores tekniske afdeling
  • udarbejdelse af budget og overholdelse af budgetrammer og tidsplaner
  • ad hoc opgaver vedr. byggeri
  • opfølgning på fejl og mangler


Vores forventninger er:

  • at du er en dygtig leder samtidig med, at du kører dine egne projekter
  • at du kan arbejde selvstændigt og har gennemslagskraft
  • at du kan samarbejde og er udadvendt
  • at du er vedholdende og resultatorienteret
  • at du kan planlægge og besidder projektlederegenskaber
  • at du er struktureret og har overblik, også når der er mange bolde i luften.
  • at du er indstillet på en hel del kørselsaktivitet
  • at anvendelse af IT indgår som et naturligt værktøj i hverdagen


Vi tilbyder:

  • fagligt udfordrende, afvekslende og selvstændige opgaver
  • samarbejde med gode kolleger samt butikker, rådgivere, håndværkere, leverandører
  • uhøjtidelig men seriøs omgangstone
  • stor frihed under ansvar
  • gode ansættelsesvilkår herunder fri bil og fordelagtig pensionsordning


Tiltrædelse snarest muligt.

Du kan få mere at vide om jobbet ved at ringe til Byggechef vest, Klavs Nørgaard 2936 6771 eller Etableringschef & Konceptchef Sune Jakobsen 5159 3013.

Send din ansøgning via ”ANSØG" senest den 15. juni 2017.

Coop er Danmarks førende udbyder af dagligvarer. Vi driver kæderne Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, LokalBrugsen, Fakta og Irma samt Coop.dk Shopping og coop.dk MAD. Vi er omkring 40.000 medarbejdere og sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på ca. 50 milliarder kr. i vores ca. 1200 butikker over hele Danmark. I Coop-familien er vi 40.000 medarbejdere og har 1200 butikker. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Vi er ejet af vores ca. 1,6 million medlemmer.

Sådan ansøger du

Ansøg via følgende link: ANSØG





Kontaktinformation
Coop Danmark A/S
Roskildevej 65
2620 Albertslund

Send til en kollega

0.207