23948sdkhjf

Nyt hovedkvarter til 520 medarbejdere

Schneider Electric Danmark har samlet sine aktiviteter i et nyt, energirigtigt hovedkvarter. Energibesparelser skal også styrke konkurrenceevnen
Det er et stort projekt, når 15.000 kvm skal gennemrenoveres med markedets mest intelligente løsninger, men det er også et stort projekt, når mere end 500 medarbejdere skal flytte ind på samme tid. Ikke desto mindre er det netop, hvad energispecialisten Schneider Electric har gennemgået. Mandag slog virksomheden dørene op til sit nyrenoverede hovedsæde i Ballerup.

Firmaet ønsker, at bygningen bliver et eksempel på hvor energieffektiv, det er muligt at modernisere eksisterende bygninger fra en knap så grøn periode, i dette tilfælde 1980’erne.

Schneider Electric Danmarks administrerede direktør Thomas Träger glæder sig til at se resultatet af flytningen:

- Godt 520 medarbejdere har deres daglige gang i det nye hovedkvarter, der er spækket med intelligente løsninger, som sikrer optimalt indeklima og lavt energiforbrug. I dag er energieffektivitet på dagsordenen i de fleste virksomheder, hvor energibesparelserne er med til at reducere omkostningerne og øge konkurrenceevnen, siger han.

- Her spiller intelligente systemer en stadig større rolle, og det er her, vi differentierer os med vores software-løsninger, der kan lægges oven på de tekniske installationer, siger Thomas Träger.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109