23948sdkhjf

Caverion opruster med nye medarbejdere

Teknikentreprenøren Caverion A/S opruster forretningen i Nordjylland og har sagt velkommen til tre nye medarbejdere.

Casper Juhl Simonsen er ansat som afdelingsleder i servicecenteret i Aalborg, Torben Harlev Mai skal være projektleder, og Jørn Thorgård er ansat som salgschef.

Casper Juhl Simonsen bor i Nørresundby og kommer fra en stilling som vvs-ansvarlig hos Thomsen & Fals A/S. Når Casper Juhl Simonsen ikke arbejder hos Caverion, løber han meget, meget langt. I 2015 har han sammen med en kammerat sat et mål om at løbe 14 maratonløb på syv kontinenter på syv dage. Dermed fordobler han den Guinness rekord, han tangerede i 2013, da han løb syv maratonløb på syv kontinenter på syv dage.

Torben Harlev Mai kommer fra en stilling som vvs-installatør hos Scandi Byg A/S i Løgstør. Han er uddannet vvs-tekniker i 2000 og har siden arbejdet med projekter. Torben Harlev Mais arbejde bliver at styrke servicecentrene i Aalborg, Randers og Aarhus med projektledelse på teknikentrepriser.

Salgsleddet i Aalborg er også styrket med ansættelsen af salgschef Jørn Thorgård, som skal sælge Caverions løsninger i distrikt Nordjylland. Jørn Thorgård har en bred erfaring med salg og udvikling af løsninger indenfor teknikbranchen. Han har tidligere arbejdet med salg for blandt andre Schneider Electrics og Atea.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109