23948sdkhjf

Hård konkurrence giver bygherrer gode priser

Både Banedanmark og Vejdirektoratet får fornuftige priser som følge af hård konkurrence blandt entreprenørerne - bedre samarbejde er en anden del af forklaring, mener entreprenørerne
Der er fortsat hård konkurrence om anlægsopgaverne, og det afspejler sig i fornuftige priser for bygherrerne.

Det konkluderes i Transportministeriets netop offentliggjorte statusrapport for anlægsprojekter på transportområdet.

Banedanmark vurderer i rapporten, at markedet de seneste år har været positivt set fra bygherrens synspunkt.

"Det er på nuværende tidspunkt fortsat uklart, om denne tendens vil fortsætte", noterer Banedanmark.

Inden for rådgivning er markedet "tæt på mætningspunktet med stigende priser til følge", hedder det. På markedet for entreprenørydelser oplever Banedanmark derimod konkurrence og fortsat stor interesse for sine udbud, om end "der også er en tendens til stigende priser på nogle opgaver".

Mere selektive

Det er Banedanmarks vurdering, at nogle af de større entreprenører er blevet mere selektive, når de vælger at søge prækvalifikation i forbindelse med Banedanmarks udbud. Omvendt er der sket en stigning i udenlandske entreprenørers interesse for at udføre anlægsopgaver. Banedanmark noterer, at et par store udenlandske entreprenører ser ud til at etablere sig eller ekspandere i Danmark.

"Der er mange opgaver for anlægsentreprenører i de næste mange år, og det er derfor en fordel at få øget antallet og kapaciteten af store entreprenører", mener Banedanmark.

Også Vejdirektoratet vurderer, at markedssituationen på vejområdet er gunstig. Det indikerer både prisniveauet på Vejdirektoratets senest gennemførte udbud og antallet af bydende.

Bedre samarbejde

Danske Anlægsentreprenører, der er brancheorganisation under Dansk Byggeri, bekræfter billedet.

- Der er fortsat hård konkurrence om alle opgaver hvad enten det er vej, bane eller andre anlægsopgaver, siger Niels Nielsen, der er direktør i Danske Anlægsentreprenører.

Han noterer, at også et forbedret samarbejde mellem bygherrer og entreprenører har været med til at give bygherrerne bedre priser.

- Både Vejdirektoratet og Banedanmark har de senest år haft øget fokus på at inddrage entreprenørerne tidligt i processen. Det er to professionelle bygherrer med blik for at skabe innovation. Vejdirektoratet har således på både den ny Storstrømsbro og Roskilde Fjord-broen lavet en proces med inddragelse af interesserede entreprenører forud for udbuddet, og det er udtryk for et ønske om at inddrage og udnytte entreprenørernes erfaringer. Banedanmark har på den ny bane mellem København og Ringsted fokus på digitalisering som redskab til at effektivisere og optimere processen. Når bygherrerne satser på samarbejde kan det aflæses i priserne, siger Niels Nielsen.

Han bekræfter også vurderingen af, at nogle af de store entreprenører er blevet mere selektive ved valg af opgaver, hvor de søger prækvalifikation.

- Når bygherren er mere præcis i sit udbud, kan entreprenøren bedre vurdere, hvorledes opgaven passer ind i hans opgaveportefølje og giver en mere sikker risikostyring, siger Danske Anlægsentreprenørers direktør.

Niels Nielsen nikker også bekræftende til, at et par store udenlandske entreprenørers entre på det danske marked forstærker konkurrencen og giver et mere differentieret billede på markedet. Han noterer, at de udenlandske entreprenører ofte samarbejder med danske entreprenører.

Se også dagens leder.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125