23948sdkhjf

Fredede huse er på herrens mark

En igangværende fredningsgennemgang luger ud i fredede huse på en lemfældig måde, advarer Bygningsfredningsforeningen. Kulturstyrelsen afviser kritikken
Danmark er forholdsvis fattig på fredede bygninger, og i fremtiden vil der være endnu færre af slagsen, for bygningskulturen herhjemme har aldrig været dårligere beskyttet end nu.
Det fastslår formanden for Bygningsfredningsforeningen, civilingeniør Birthe Iuel.

Den kedelige udvikling er angiveligt en følge af Kulturstyrelsens igangværende fredningsgennemgang.

Styrelsen har siden 2010 været i gang med at besøge alle fredede bygninger for at registrere de arkitektoniske, kulturhistoriske og miljømæssige fredningsværdier og skabe sig et overblik over, om bygningerne fortsat hører hjemme på listen over fredede ejendomme, eller om de skal "dumpes" og have fredningen ophævet.

Henved 2.600 ejendomme i cirka 80 kommuner har foreløbig været besøgt, så der mangler endnu en del besøg og "eksamener". Runden forventes afsluttet i løbet af det kommende år.

Lemfældigt arbejde

Men registreringen har foreløbig resulteret i 44 fredningsophævelser, og yderligere 119 ophævelsessager er under behandling, oplyste Birthe Iuel på Bygningsfredningsforeningens generalforsamling for nylig, og kritiserede myndighederne i Kulturstyrelsen og Det Særlige Bygningssyn for lemfældighed i arbejdet med affredningerne, hvorfor foreningen for private ejere af landets bygningsfredede ejendomme har allieret sig med juridisk bistand for at få vurderet, om fremgangsmåden er juridisk holdbar.

Bygningsfredningsforeningen (BYFO) er nemlig ikke enig i den metode og det forarbejde, der anvendes til at begrunde ophævelserne. Man havde set hen til, at myndighedernes handlingsplaner blandt andet skulle bruges til at formidle viden til ejerne om, hvilke arbejder, der skal udføres eller ændres, for at en given bygning kan beholde sin fredningsstatus.

I stedet ser man nu, at fredningsgennemgangen fremstår som en eksamen, hvor nogle af ejernes bygninger får "dumpekarakter". Altså at arbejdet mere har karakter af et ønske hos Kulturstyrelsen og politikerne om at få ryddet op i fredningslisten, måske for at lette det administrative arbejde med bygningerne, mener Birthe Iuel.

Ejere føler sig snydt

På generalforsamlingen lagde hun heller ikke skjul på, at ejere med "dumpede" bygninger ofte føler sig snydt, fordi de i årevis som lovlydige borgere har måttet søge styrelsen om lov til så at sige alt.

De har måske fået afslag på at sætte kviste på taget og har dermed ikke haft mulighed for at få den værdi ud af huset, som et lignende ikke-fredet hus kunne have givet dem.

Omvendt kan der være ejere, som med styrelsens tilladelse har foretaget ændringer, som nu ved den aktuelle gennemgang beskrives som direkte årsag til ophævelse af fredningen.

- Det kan være en følge af, at gruppen, der foretager fredningsgennemgangen, ikke er i trit med sagsbehandlerne. Fra den ene dag til den anden bedømmer et nyt hold medarbejdere fra samme styrelse et hus til at være "dumpet". Tilmed er styrelsens folk så kort tid i husene, at ingen når at danne sig et overblik over, hvad der ligger af værdifulde spor inde bag for eksempel gipsplader, der så let som ingenting kan fjernes, formanede Birthe Iuel.

Hun peger samtidig på, at en stor del af de bygninger, der affredes, er væsentlige elementer i vigtige kulturmiljøer, og fordi kommunerne er så dårlige til at administrere de bygninger, som før var fredet, men nu er bevaringsværdige, er disse bygninger i alvorlig fare.

- Ingen tager sig af dem. Ejerne har fået et synligt bevis på, at bygningerne ikke er gode nok til at stå på fredningslisten, hvorfor mange ikke længere vil føle sig forpligtet til at passe på bevaringsværdierne – så kan det også være det samme, er holdningen. Og på den måde kan vi konstatere, at bygningskulturen i Danmark aldrig har været dårligere beskyttet mange steder ud over det ganske land, end den er i dag, siger Birthe Iuel.

Skal sikre værdier

I Kulturstyrelsen kan kontorchef, arkitekt og adjungeret professor Arne Høi ikke nikke genkendende til Byfos kritik.

- Folketinget gav i 2010 penge til en gennemgang af Danmarks fredede bygninger. I den forbindelse gav fonden Realdania en bevilling på 27 mio. kroner, så initiativet også kunne omfatte en indsats over for landets bevaringsværdige bygninger. Bygninger som er kommunernes ansvar, og som kan beskyttes gennem bevarende lokalplaner, siger Arne Høi.

Formålet med indsatsen for de fredede bygninger er klart beskrevet i bemærkninger til ændringer i bygningsfredningsloven i 2010.

- Målet med fredningsgennemgangen er at sikre de bærende fredningsværdier for eftertiden. Men en konsekvens af gennemgangen forventes at blive, at der blandt de eksisterende fredede bygninger også findes bygninger, som ikke længere har tilstrækkelige fredningsværdier, eller hvor det ikke vil være muligt at reetablere disse, og at der som en følge heraf vil ske en affredning af bygninger. Derved fjernes de særlige rettigheder, forpligtelser og krav, som stilles for fredede bygninger i forbindelse med gennemførelse af bygningsændringer, siger Arne Høi.

Offentlig høring

Han afviser samtidig, at Kulturstyrelsen og Det Særlige Bygningssyn handler lemfældigt.

- Birthe Iuel mener, at Kulturstyrelsen og Det Særlige Bygningssyn er lemfældige i proceduren med affredningerne. Alle forslag til nye fredninger og affredninger forelægges for Det Særlige Bygningssyn, der er Kulturministerens rådgivende udvalg i fredningssager. I Bygningssynet sidder nogle af landets dygtigste eksperter samt repræsentanter for forskellige interesseorganisationer, deriblandt også Birthe Iuel, formanden for Byfo. Hvis Det Særlige Bygningssyn vurderer, at fredningsværdierne er gået tabt, sendes sagen i offentlig høring, og først efter høringsfristen træffes den endelige beslutning om ophævelse af fredningen, fastslår Arne Høi.

Det er i øvrigt første gang siden 1918, at der foretages en gennemgang af alle bygninger på fredningslisten.

- Når gennemgangen er afsluttet om to år, vil vi med rette kunne sige, at alle de fredede bygninger har de særlige kvaliteter, der kan berettige de særlige rettigheder, forpligtelser og krav, som stilles for fredede bygninger i forbindelse med gennemførelse af bygningsændringer. Et mål vi håber, at Byfo er enig i, siger Arne Høi.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109