23948sdkhjf

101 medarbejdere er onsdag blevet fyret på DR

Spareplan på 106 millioner kroner i DR betyder fyringer, fratrædelser og ledige stilling, der ikke besættes.
101 medarbejdere har onsdag fået besked om, at de ikke længere har et job i DR.

Endvidere har DR indgået en aftale med yderligere 49 medarbejdere om frivillige fratrædelser i forbindelse med spareplanen.

Dertil kommer en række ledige stillinger, som ikke er blevet genbesat, og tidsbegrænsede ansættelser som ikke er blevet forlænget, oplyser DR.

Stillingsnedlæggelserne i DR sker på tværs af alle niveauer i organisationen og på tværs af alle områder, herunder også i DR's produktion, teknologi og administration.

Som tidligere meldt ud er der samlet set tale om 170-200 stillingsnedlæggelser i hele DR. Men det er lykkedes at afbøde væsentligt for antallet af egentlige afskedigelser i de enkelte områder.

- Vi står over for en situation, hvor vi både skal finde rene besparelser og ressourcer til at løfte nye opgaver. Vi har således i dag måttet sige farvel til rigtig mange gode medarbejdere, og det har været en svær dag for alle i DR, siger DR's generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, i en skriftlig kommentar.

DR's bestyrelse vedtog spareplanen 4. september 2014 for perioden 2015-2018.

Planen skal frigøre 106 millioner kroner dels til besparelser på 75 millioner kroner, som dækker den afskaffede erhvervslicens, dels til finansiering af en række nye krav, som følger af den politiske medieaftale.

Derudover afsætter planen midler til en omstilling, som skal tage højde for, at befolkningens medieforbrug er under hastig og løbende forandring.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.128