23948sdkhjf

Udgravninger forsinker nyt rådhus

Arkæologiske undersøgelser gør udvidelse af Tønder Rådhus både dyrere, ligesom byggestart udsættes
Udvidelsen af Tønder Rådhus er røget ind i problemer, efter de arkæologiske forundersøgelser nu forsinker byggeriet med godt fire måneder. Samtidig ser det ud til, at det samlede budget på 56 mio. kroner til udvidelsen ikke kan holde, skriver Jydske Vestkysten.

Første spadestik skal efter tidsplanen tages den 6. oktober, men Museum Sønderjylland har afsluttet forundersøgelsen af byggeområdet og har fundet væsentlige jordfaste fortidsminder, som er beskyttet af Museumsloven.

Der er således fundet betydelige mængder af vanddruknet træ - dels fra vraget af en pram, dels fra bolværk og fra kantforstærkninger.

Det betyder ifølge Museum Sønderjylland, at udgravningerne senest vil være afsluttet i uge 51 - altså i slutningen af 2014.

Samtidig kan udgravningerne betyde en ekstraregning på fem millioner kroner til Tønder Kommune, og eftersom der i budgettet kun er medtaget udgifter til den arkæologiske forundersøgelse, ser budgettet ud til at blive sprængt.

Tønder Kommune har dog mulighed for at søge tilskud hos Kulturstyrelsen til udgravningerne.

Udvidelsen af Tønder Rådhus blev vedtaget i foråret 2012, hvor det blev vedtaget udvide rådhuset for at samle kommunens administration i én bygning. Projektet skal ifølge tidsplanen udbydes i EU-licitation i næste måned.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125