23948sdkhjf

Tre byggeforbund vil flytte sammen

Tre fagforbund og to a-kasser har besluttet at flytte sammen og samarbejde tættere
Tre af landets byggefagforbund har besluttet at rykke under samme tag og indlede et mere forpligtende samarbejde. Men det er ikke første skridt til en egentlig fusion, siger de.

Dansk El-Forbund, Blik- og Rørarbejderforbundet og Malerforbundet i Danmark samt Byggefagenes Arbejdsløshedskasse og El-fagets Arbejdsløshedskasse har netop underskrevet en samarbejdsaftale. Det er den foreløbige afslutning på en proces med mange drøftelser og udveksling ideer om et muligt samarbejde. Målet er et tættere samarbejde, bofællesskab samt så vidt muligt et fælles administrativt center.

-Derimod er der ingen overvejelser om, at samarbejdet skal munde ud i en fusion. Vi er tre selvstændige forbund, der ønsker at drage fordelene ved at kunne bo sammen og måske dele administration, siger Blik og Rørs formand Max Meyer direkte adspurgt om det er første skridt mod en egentlig fusion af de tre forbund.

På a-kasseområdet er det hensigten at etablere et særligt samarbejde mellem de to a-kasser med fokus på vidensdeling og samarbejde omkring driftsmæssige forhold.

Max Meyer oplyser, at de tre forbund stiler efter at kunne flytte sammen i et fælles lejemål i København i første halvår 2015. Alle tre forbund bor i øjeblikket i ejede lokaliteter, som nu sættes til salg.

Alle forbund har ordinære kongresser i løbet af efteråret.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093