Kommuner skærer i anlægsønsker
Kommunerne har måttet skære i ønskesedlen til anlægsinvesteringer for at overholde økonomiaftalen med regeringen
Landets 98 kommuner vil næste år tilsammen investere knap 17,7 mia. kroner i at bygge og renovere skoler, daginstitutioner, ældreboliger, administrationsbygninger, veje og idrætsanlæg. Ønskesedlen var til langt mere.
Kommunerne overholder under ét kun lige knap det anlægsloft på 17,5 mia. kroner, som KL i sommer aftalte med regeringen, idet de samlede anlægsudgifter overskrider aftalen med 170 mio. kroner. Det svarer til et merforbrug på 0,97 procent af de samlede kommunale anlægsudgifter.
Derimod ligger serviceudgifterne cirka 225 mio. kroner under den aftalte ramme.
Kirurgisk præcision
- Derfor kan vi sige, at økonomiaftalen er overholdt med kirurgisk præcision, siger KL’s formand, Martin Damm (V).
Han lægger ikke skjul på, at kommunerne har haft anlægsønsker langt over den aftalte ramme.
- Kommunerne har gjort en kæmpe indsats, og vi er landet på et resultat, der er uhørt tæt på, hvad vi har aftalt med regeringen. Især har der været stor vilje til at nedbringe anlægsudgifterne trods et stort anlægsbehov mange steder i landet, siger han.
Chefkonsulent i KL, Rasmus Brask oplyser, at der i forbindelse med kommunernes første indberetning i sommer af ønsker til anlægsbudget var udsigt til en markant overskridelse af rammen. Siden har kommunerne med borgmestrene i spidsen været samlet to gange for at barbere og koordinere anlægsudgifterne, så man er nået ned på et niveau, der matcher økonomiaftalen.
Af de 17,7 mia. kroner bliver de 1,3 mia. kroner lånefinansieret som følge af en lånetilladelse, som regeringen i august gav 56 kommuner til 400 konkrete projekter.
Erhvervsskat sættes ned
23 af landets kommuner har i forbindelse med budgetlægningen besluttet at reducere dækningsafgiften, den særlige skat på erhvervsejendomme. Fire kommuner fjerner dækningsafgiften helt.
- Det er utrolig positivt, at næsten hver fjerde kommune sætter dækningsafgiften ned i 2015, mens der ikke er en eneste kommune, som hæver afgiften. Det var en tendens, vi allerede så i 2014, hvor 19 kommuner sænkede dækningsafgiften, og den tendens fortsætter heldigvis i 2015, siger kommunalpolitisk konsulent i Dansk Byggeri, Lea Stentoft.
56 uden dækningsafgift
Nedsættelsen af dækningsafgiften svarer til samlet set 144 mio. kroner.
- Jeg tror, at den økonomiske krise har gjort kommunerne opmærksomme på, at hvis de vil beholde de lokale arbejdspladser, så kræver det også, at de gør det både nemt og attraktivt at drive virksomhed i netop deres kommune. Derfor forventer jeg også, at for hvert år der går, vil dækningsafgiften være fortid i flere og flere kommuner, Der skal ikke herske tvivl om, at vi påskønner afgiftslettelserne, men det skal ses i forhold til, at kommunerne i 2014 henter 2,4 mia. kroner i dækningsafgift hos de lokale virksomheder. Det er mange penge, som i stedet burde være blevet brugt til for eksempel at investere i nye maskiner, som kunne være med til at skabe vækst og lokal beskæftigelse, siger Lea Stentoft.
I alt fire kommuner fjerner fra 2015 dækningsafgiften helt. Det er Halsnæs, Sorø, Sønderborg og Silkeborg. Halsnæs har hidtil været en af kommunerne med en relativt høj dækningsafgift på i år 7,1 promille.
I alt 56 kommuner har ingen dækningsafgift. De fleste kommuner i Jylland opkræver ikke dækningsafgift, mens Halsnæs er den første kommune i Region Hovedstaden, der sløjfer afgiften, der maksimalt kan udgøre 10 promille.
