23948sdkhjf

Lærlinge kæmper om hæder

Der er masser af spænding og høje forventninger fra hele holdet, som skal af sted og repræsentere Danmark ved EuroSkills, der er den europæiske pendant til WorldSkills. Det er første gang, at Byggeriets Uddannelser har repræsentanter med til EuroSkills.

Det er de to uddannelser anlægsstruktør og gulvlægger, som har kvalificeret sig til at deltage ved EuroSkills, som foregår den 2. – 4. oktober i byen Lille i Frankrig. Ingen af uddannelserne deltager på WordSkills.

Deltagerne består af anlægsstruktøreleverne Sune Thesbjerg Olesen, som er udlært fra Spjald Entreprenørforretning A/S og i dag arbejder hos Lauge Bonde i Skjern og Claus Smedegaard Herping fra Nørgaards Fliser og gulvlægger Kim Søndergaard Petersen, Garant Hemmet v/M.C. Tæpper og Gardiner A/S. De vandt alle ved dette års DM i Skills i Aalborg og derfor kvalificerede de sig til EM i Skills.

Til Euroskills vil der være 450 deltagere fordelt på 26 lande og inden for 42 forskellige fag, og forventningen er, at der kommer 120.000 besøgende.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

2.176