23948sdkhjf

Vi tager ansvar for erhvervslivet

Lars Berg Dueholm (LA) kritiserede os her i avisen for nyligt (Licitationen, 23/9, red.) for, at vi ved de netop overståede budgetforhandlinger ikke har afskaffet byggesagsgebyrerne helt.

"Hovedløst", kalder han det. Men sagen er den, at vi sad ved forhandlingsbordet, og vi fik en halvering igennem. Liberal Alliance forlod forhandlingerne – og de fik ingenting igennem.

Sammen med de andre forligsparter kom vi frem til et resultat, der gavner København på rigtig mange fronter.

Vi tog ansvar for byen, og vi tog ansvar for erhvervslivet. Det gjorde vi med halveringen af byggesagsgebyrerne, og det gjorde vi med beslutningen om at opføre et helt nyt Københavns Erhvervshus, som skal give de københavnske virksomheder en hurtigere og bedre service.

Sammen med adskillige andre vækstpakker og konkrete tiltag, har vi altså leveret markante forbedringer til det københavnske erhvervsklima.

Halveringen af gebyrerne gør det billigere og lettere at være erhvervsdrivende i København, og den vil betyde mere vækst og flere arbejdspladser til københavnerne. Det har været helt afgørende for os, da vi er i skarp konkurrence med de andre nordeuropæiske storbyer om at tiltrække de gode virksomheder og den dygtige arbejdskraft.

Hvis vi fortsat skal være med i den konkurrence, så skal vi ikke ligge på den lade side.

Vi skal, i modsætning til Liberal Alliance, blive ved forhandlingsbordet, og i samarbejde skabe resultater. Vi skal tage ansvar for vores by og vores erhvervsliv.

Alt andet ville jo – med Lars Berg Dueholms egne ord - være hovedløst.

“Hvis vi fortsat skal være med i den konkurrence, så skal vi ikke ligge på den lade side."
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112