23948sdkhjf

Saint-Gobains topchef stopper øjeblikkeligt

Lars Fournais har sagt sin stilling som adm. direktør i Saint-Gobain Distribution Denmark op og vil fremover koncentrere sig om mere bestyrelsesarbejde
Direktørstolen i Saint-Gobain Distribution Denmark (SGDD) skal have ny ejer med øjeblikkelig virkning.

Lars Fournais, der har stået i spidsen for SGDD siden 2008, har sagt sin stilling op, og indtil der er fundet en ny direktør vil bestyrelsesformand Kåre Malo overtage ansvaret.

- Jeg har sagt min stilling op, fordi jeg lige er blevet 61 år og gerne vil bruge tiden på noget andet. Det gælder for eksempel mere bestyrelsesarbejde, siger Lars Fournais til Licitationen - Byggeriets Dagblad og fortsætter:

- Da jeg sagde min direktørstilling op, blev jeg enig med bestyrelsesformanden om, at jeg stopper med det samme. Men det er helt udramatisk. Jeg vil da også komme rundt og sige farvel i virksomheden.

Ny på posten

Lars Fournais, der blandt andet er bestyrelsesformand for Aarhus Elite, som står bag fodboldklubben AGF, har været med til at sætte fokus på SGDD’s konkurrencekraft og har tidligere gjort det klart over for Licitationen - Byggeriets Dagblad, at koncernen ikke skal være kendetegnet af den klassiske grossistrolle.

Ifølge ham skal de ikke kun flytte kasser fra A til B men derimod også vide mere om, hvad der i dem.

Men nu skal direktørrollen og ansvaret for at sikre konkurrencekraften altså i første omgang overdrages til Kåre Malo, som ud over at være bestyrelsesformand for SGDD også er direktør for Saint-Gobain Distribution Nordic, Baltikum, Polen og Schweitz.

Siden marts i år har han desuden fungeret som General Marketing Director i Saint-Gobain-koncernen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109