Afrika tiltrækker danske ingeniører
Trods mange udfordringer med lokale skikke og mangel på vedligeholdelse er Afrika fortsat attraktivt for ingeniørvirksomhederne Grontmij, Niras og Cowi
Egypten, Tanzania og Kenya er nogle af de lande, hvor den rådgivende ingeniørvirksomhed Grontmij allerede er i gang med at undersøge mulighederne for fremtidig vindkraft.
Nu gælder det Malawi – et af verdens mindst udviklede lande, hvor kun mellem 10 og 20 procent af befolkningen har adgang til elnettet. Danske ingeniører er nu nogle af de første i verden, som undersøger mulighederne for, hvordan vindkraft kan blive en bæredygtig del af Malawis energiforsyning og på længere sigt kan udvikle og forbedre levevilkårene i landet.
Malawi er et meget bjergrigt land med cirka 13 mio. indbyggere og er tre gange så stort som Danmark.
Det er et land, som har udpræget mangel på infrastruktur, hvor sidstnævnte er meget vigtigt for udviklingen af vindkraft. Grontmij arbejder for Malawis energiministerium, og den store forundersøgelse er finansieret af Verdensbanken under programmet "Energy Sector support project."
Udpege gode steder
- Vi skal først og fremmest udpege cirka 10 steder i Malawi, som er potentielle muligheder for udnyttelse af vindkraft. Det afhænger af vindforhold, infrastruktur, mindst problemer for miljøet, færrest problemer for beboere med landsbyjord, med mere. Dernæst skal der udpeges de seks bedste, og så skal der opsættes 80 meter høje master med måleinstrumenter, siger Grontmijs projektleder Gerhardt Grøn, som netop har været på 10 dages rundrejse i landet for at undersøge stederne og udarbejde et vindmåleprogram.
Masterne måler blandt andet vindhastighed og temperatur og har satellitforbindelse, så der kan logges direkte til computeren. Og efter et års tid vil det være muligt at identificere de gode og de mindre gode steder til vindkraft, og samtidig vil det være muligt at udpege de to bedste steder, som derefter indgår i et pre-feasibility studie.
Vindmåleprogrammet fortsætter endnu et år, og det samlede resultat skal bruges til at belyse vindsituationen for hele Malawi, samt en plan for udnyttelse af denne.
Grontmij hjælper også energiministeriet i Malawi til bedre forståelse for vindkraft. Det betyder kurser, hvor der skabes forståelse for vindkraft generelt, teknikker, udfordringer og økonomiske analyser.
Afrika har generelt haft en stor udvikling inden for vindkraft gennem de sidste år. På Ngong Hills uden for Nairobi findes den første moderne vindfarm i Kenya på syv MW. Ved Lake Turkana i det nordlige Kenya er en gigantisk vindfarm under udvikling med en kapacitet på cirka 300 MW med Vestas-vindmøller svarende til 20-25 procent af Kenyas samlede kapacitet. Grontmij var for et par år siden teknisk rådgiver for Den Afrikanske Udviklingsbank på netop det projekt.
Grontmijs vindkraft projekter involverer ingeniører fra Grontmijs kontorer i Århus, Kolding og Glostrup.
Behov for asfalt
Sideløbende med Grontmijs vindprojekt arbejder også andre danske rådgivende ingeniørvirksomheder med projekter i Afrika.
For et par uger siden kunne ArkByg fortælle om rådgivervirksomheden Niras, der har vundet sit første vejprojekt i Liberia.
Når regntiden for alvor rammer, bliver de 130 km vej mellem Fish Town og havnebyen Harper forvandlet til et mudderinferno, hvor biler og lastvogne kæmper for ikke at hænge fast. Derfor skal 50 km af vejen nu asfalteres, og de resterende 80 km skal forbedres blandt andet med grus. Niras skal de kommende tre år evaluere entreprenørernes tilbud og blandt andet vurdere trafiksikkerhed.
At blive anerkendt
Også hos Cowi oplever projektleder Jacob Riise et givende samarbejde med de lokale.
- I Lesotho arbejder vi med at opbygge ejendomsregistre, og her var det vigtigt at få de lokale høvdinge med, så de kom til at føle ejerskab til projektet. Ellers kan levn fra kolonitiden meget let komme op til overfladen, nemlig at de lokale føler, at projekterne bliver trukket ned over hovederne på dem, siger han til Licitationen.
Cowi støtter sig til FNs såkaldte “fit for purpose-systemer".
- Det betyder, at man ikke implementerer vestlige forkromede systemer, men i stedet opbygger noget, som lokale ngo’er selv kan arbejde med, holde ved lige og videreudvikle.
De projekter giver for eksempel i slumkvarterer en ny selvfølelse. Programmer med at lokale selv opbygger adresseregistre, så de får dokumenter, der beviser, at de bor der - og dermed eksisterer - er vigtigt for selvfølelsen, især i store slumområder, hvor ingen i centraladministrationen samler op på, hvem der bor der. Lige pludselig eksisterer man og man bliver lagt mærke til. Det sætter en god spiral i gang. Nu lever og dør man ikke et helt liv samme sted uden at blive lagt mærke til, siger Jacob Riise.
