Norge er både attraktiv og besværlig
Om 15 år har Norge måske flere indbyggere end Danmark. Det stiller krav til bygherrer - og kan være godt nyt til danske arkitekter
Byggeaktiviteten i Norge er, ifølge Thomas Pedersen, tegnestuechef på AART architects norske kontor, stadig høj.
Men Norge kan også være besværligt at arbejde i - mere tungt end mange måske forestiller sig, selv om nordmændene helt overordnet oplever danske arkitekter som designbevidste og tilpasningsdygtige.
- Vi har været engageret i Norge i flere år. Det har givet os et godt netværk og har banet vej for succesfulde samarbejder med norske arkitekter, ingeniører og entreprenører, siger Thomas Pedersen til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
Dansk arkitektur er internationalt anerkendt for en holistisk tilgang og en stærk tradition for brugerorienterede, æstetiske og bæredygtige løsninger.
Aart mener selv, at konkurrencen om Vestmyre Skole, som danskerne har vundet sammen med Nordic Office of Architecture, er et eksempel på dén tilgang.
- Skolen er eksempel på, hvordan vi udvikler stedtilpasset arkitektur i samarbejde med vores norske samarbejdspartnere, fortæller Thomas Pedersen, og siger, at måske bortset fra enkelte prestigeprojekter har norske entreprenører og ingeniører meget stor indflydelse på også designet.
- Og det er en særlig vigtig kamp, man skal være opmærksom på, men jeg oplever, at der er rum og mulighed for at presse den dialog igennem. Jeg har arbejdet i Norge i tre år og boet her fast i et år, og jeg oplever, at skrækhistorier om, at man som arkitekt er meget presset, bliver gjort til skamme. Der er faktisk lydhørhed hos bygherre for design, æstetik og rumlige krav, siger Thomas Pedersen til Licitationen.
Kan blive sat til vægs
Ikke desto mindre ligger det i traditionen, at arkitekten “bliver transporteret" til totalentreprenøren, som man forventes at servicere.
- I byggefasen kan det udvikle sig til en konflikt i forhold til kvalitet og design. Men det ser man også i Danmark, hvor nogle entreprenører dominerer arkitekten, mens andre favner bredere. Men det er også en fordel at kende det norske marked og sine muligehder, ellers kan man blive sat til vægs af konkrete lovparagraffer, siger Thomas Pedersen.
Han tilføjer, at man derudover skal bruge sin sunde fornuft:
- Man bør være balanceret i forhold til at melde sin ankomst i Norge. Janteloven fungerer også her, måske endda lidt mere. Så jeg tror ikke på store armbevægelser, men på tilstedeværelse og erfaring, siger han.
Djævelen i detaljen
Eksportrådgiver Malthe Slemming, der til dagligt arbejder på den danske ambassade i Oslo oplever i sin hverdag, at danske rådgivere kan opleve større udfordringer end først antaget:
- Især den mundtlige kommunikation kan drille, for djævelen ligger jo i detaljen. Men først og fremmest bør danske rådgivere ruste sig til andre samarbejdsformer og måder at organisere arbejdet. I Norge er der tradition for, at totalentreprenøren bestemmer meget, især over tekniske løsninger og materialevalg, siger Malthe Slemming til Licitationen - byggeriets Dagblad.
Malthe Slemming fortæller, at arkitekten i Norge som regel underlægges entreprenøren:
- Det kan være en svær rolle for selvbevidste danske arkitekter. Derfor er der eksempler på forsøg på “bypass", at den danske arkitekt går direkte til bygherren. Og så bliver der ballade, pointerer Malthe Slemming.
Den norske advokat Leila Marie Bendiksen fra Brækhus Dege Advokathus, anbefalede ved et Danske Ark-arrangement om Norge i marts at gøre sit forarbejde:
- Ikke mindst bør man skaffe sig rådgivning til kontraktskrivelse, forsikring af projektet og ophavsret. Samt undersøge de kommende samarbejdspartnere, sørge for retsdækning ved eventuel tvist og tænke i norsk skat, sagde hun.
Leila Bendiksen tilføjede, at første opgave sjældent bliver en guldrandet, men at den til gengæld kan skabe grobund. Især hvis man kan affinde sig med den mest almindelige situation, nemlig at man som dansk arkitekt bliver henvist til rollen som underleverandør til norske arkitekter.
