Økonomer sår tvivl om effekten
Det lyder højt sat, at Boligjobordningen skulle skabe godt 5.000 job i byggebranchen, mener økonomer
En af dem er professor i økonomi ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen, der er tidligere overvismand i Det Økonomiske Råd. Han mener, man i stedet bør se på, hvor mange ekstra job ordningen skaber.
- Jeg anser det ikke for en realistisk vurdering af effekten, at den skulle skabe 5.000 job i byggebranchen. Det væsentlige og interessante her er, hvor mange ekstra job, der skabes, altså nettoeffekten. Den får man ikke frem ved alene at se på, hvor mange der er beskæftiget med projekter omfattet af ordningen. Man skal også tage hensyn til, at nogle af disse projekter vil være blevet gennemført alligevel, og for andre projekter vil der være en effekt på forbrug af andre ting, som så mindsker beskæftigelsen på de områder. Den direkte brancheeffekt vil med andre ord være større end den samfundsmæssige nettoeffekt, siger han.
Også Mads Lundby Hansen, der er cheføkonom i den borgerlige tænketank Cepos, mener, at 5.000 job lyder højt. Han er generelt skeptisk over for ordningen og har ved flere lejligheder argumenteret for, at den skrævvrider økonomien.
- Effekterne af Boligjobordningen er kortsigtede. Man skal huske på, at en del af arbejdet ville blive udført alligevel. I den forstand er der tale om støtte til opgaver, der alligevel skulle udføres. Dertil kommer, at der sker en forskydning af forbruget, da pengene kunne være brugt på eksempelvis detailhandel, siger han.
Også positive effekter
Der er dog også positive effekter af ordningen, mener Mads Lundby Hansen.
- Ligesom hvis man lettede i topskatten, så betyder ordningen, at lægen bedre får råd til at hyre en håndværker til at bygge carporten, og han kan derfor blive længere på arbejde. Men det giver en beskeden effekt på beskæftigelsen. Jeg er kritisk overfor ordningen, fordi den midlertidige fremgang i boligsektoren vil ske på bekostning af andre sektorer, siger Mads Lundby Hansen.
Han mener også, der er den ulempe, at byggebranchen bliver afhængig af støtte.
- Statsstøtte til familiers boligforbedringer skal også finansieres. Man holder derfor andre skatter og afgifter højere end de behøvede at være. Andre skattelettelser så som lavere topskat ville have en bedre effekt på økonomien. Det er derfor ikke et instrument, jeg vil anbefale, siger Cepos’ cheføkonom.
To forhold
Finansministeriet skønner, at såfremt Boligjobordningen forlænges til også at gælde i 2015, så vil det have en beskæftigelseseffekt på omkring 1.000 personer.
I en mail til Licitationen - Byggeriets Dagblad forklarer ministeriet, at når man skønner lavere i forhold til Boligjobordningens beskæftigelseseffekt, så skyldes det to forhold:
- Først og fremmest er det forventede brug af boligjobordningen nedjusteret på baggrund af oplysninger om brugen af ordningen i 2013. På den baggrund vurderes en ny forlængelse af boligjobordningen til at omfatte 2015 umiddelbart at medføre et provenutab, som størrelsesmæssigt omtrent svarer de beregnede effekter for 2013. Ordningen vurderes således årligt at koste cirka 1,1 mia. kroner, mens den oprindeligt blev forudsat at koste 1,7 mia. kroner. Den mindre brug af ordningen vil i sagens natur også reducere beskæftigelseseffekten. Dernæst er beskæftigelsesvirkningen beregnet på Adam-modellen, som tager højde for afledte virkninger på blandt andet eksporten. Samtidig er der taget højde for at brugen af boligjobordningen nødvendigvis må fortrænge andet privat forbrug, skriver ministeriet.
Finansministeriet afviser dog ikke, at beskæftigelseseffekten af en forlængelse af ordningen kan være større.
- I den angivne beskæftigelseseffekt på 1.000 personer er der ikke indregnet en effekt af, at en forlængelse af boligjobordningen kan betyde en fremrykning af boligprojekter fra 2016 til 2015. Størrelsen af effekten er usikker, men vil kunne trække i retning af en lidt større beskæftigelseseffekt, står der i mailen.
Forskellige iagttagelser
Torben M. Andersen forklarer, at Dansk Byggeris og Finansministeriets vurderinger af fradragets effekt på beskæftigelsen bygger på forskellige iagttagelser.
- Den væsentligste forskel her er, at Finansministeriet skønner på den samfundsmæssige nettoeffekt, mens byggebranchen fokuserer på effekten inden for branchen. På en måde svarer de lidt på forskellige spørgsmål - men det relevante for om ordningen er samfundsmæssigt begrundet er den samfundsmæssige nettoeffekt på beskæftigelsen, og det er det, Finansministeriet forsøger at skønne over, siger Torben M. Andersen.
