Vi står 100 procent inde for vores skøn
Når Dansk Byggeri argumenterer for at Boligjobordningen øger beskæftigelsen med 5.000 personer, så er der tale om den samfundsmæssige nettoeffekt, siger organisationens cheføkonom Bo Sandberg, der her fremlægger beregningen
Han står 100 procent inde for Dansk Bygeris egne beregninger, der når frem til, at Boligjobordningen skaber job til 5.000 personer årligt, men vil ikke vove sig ud i at kritisere Finansministeriet, der kun skønner, at Boligjobordningen giver job til 1.000 personer ekstra.
Licitationen - Byggeriets Dagblad har spurgt økonomen, hvordan der kan være så stor forskel på de to beregninger.
Skal jeres tal ses som en brancheeffekt eller nettoeffekt af ordningen?
- Det er nettoeffekten. Måden vi beregner det på, er ved først at se på den samlede registrerede aktivitet her under ordningen. Ifølge Skatteministeriets tal har der været arbejdsløn for 5,1 mia. kroner, hvortil der kommer et skønnet materialeforbrug på 2,3 mia. kroner. Det giver så en brutto-aktivitet på 7,4 mia. kroner.
Ligesom Finansministeriet tager vi i vores beregninger højde for, at meget af arbejdet ville være blevet udført alligevel. Det kaldes dødvægtstab. Her går vi med livrem og seler, når vi opererer med et dødvægtstab på 67 procent af ordningen - det vil sige at vi vurderer, at to tredjedele af arbejdet ville være blevet udført under alle omstændigheder. Til sammenligning opererer man i de tilsvarende svenske ordninger med et dødvægtstab på nul. Når vi fratrækker dødvægtstabet kommer vi frem til, at nettoaktivitetsvirkningen er på 2,8 mia. kroner. I næste trin i beregningen omregner vi de 2,8 mia. til årsværk altså fuldtidsjob. Her bruger vi Danmarks Statistiks standardmultiplikator, der siger, at én mio. kroners bygningsreparation giver 1,43 job i byggebranchen og 0,43 job i andre brancher, det vil sige 1,86 job ialt. Dermed når man frem til, at de 2,8 mia. kroner giver 5.015 årsværk, hvoraf 3.309 er i byggebranchen og de 1.706 i andre brancher. Og når vi taler om 5.000 årsværk, så er der tale om fuldtidspersoner i et år, men det berører betydeligt flere - for man er – specielt i byggeriet - ikke nødvendigvis beskæftiget hele året.
Men jeres beregninger - eller skøn om man vil - ligger meget langt fra Finansministeriets, der vurderer Boligjobordningens nettobeskæftigelseseffekt til godt 1000 personer?
- Det mente de ikke dengang, de var tilhængere af ordningen. Sidste år mente de, at den ville give job til 2.200 personer årligt, men de indrømmede, at det var et konservativt skøn og at Det Økonomiske Råd og andre har skønnet, at det vil øge beskæftigelsen med 3.000-6.000 personer.
Så Finansministeriets nye beregninger er udtryk for et politisk stemningsskifte?
- Det skal man passe på med at sige. I deres beregninger bruger de deres standard Adam-model. I 2013 sagde de selv, at de lå i den konservative ende i forhold til Det Økonomiske Råd, men det har de så altså ikke haft behov for at sige den her gang. Det er fair nok - jeg vil ikke vove mig ud i en kritik af dem - de regner som man altid har regnet i Finansministeriet. De når frem til et standardresultat, og det er vigtigt at hæfte sig ved, at vismændene i 2012 sagde, at de her modeller undervurderer effekten. Men nok så væsentligt prøver Finansministeriet at reducere Boligjobordningen til et rent konjunkturredskab - det er vi ikke enige i.
Men I ender med et resultat, der er meget forskelligt fra Finansministeriets?
- Vi står 100 procent inde for vores skøn, som er udført med udgangspunkt i Skatteministeriets egne tal og med Danmarks Statistiks standardmultiplikator. Vores skøn ligger i tråd med, hvad vismændene tidligere har vurderet. Forskellen skyldes måske også, at vi i modsætning til Finansministeriet er i berøring med vores bagland af virksomheder, hvor bekymringen over udsigten til faldende aktivitet er stor og ærgrelsen over at miste et redskab mod efterspørgsel af sort arbejde ligeså.
I har tit talt om, at hvis Boligjobordningen udløber ved årsskiftet, så vil 5.000 mennesker få en fyreseddel i julegave. Ud fra det, du nu har sagt - er det så ikke trukket en anelse hårdt op?
- Det er nok trukket op i en lidt frisk overskrift. Det vi siger er, at aktiviteten i samfundet, når man afskaffer den her ordning, vil gå ned svarende til 5.000 årsværk i løbet af 2015. Det kan altså godt være fordelt ud over længere tid og ikke nødvendigvis nytårsmorgen. Der vil ske en hamstringseffekt i år, og det vil fortsat give aktivitet de første måneder af 2015. Så faldet i byggebranchens beskæftigelse, vil være spredt ud over året, og forhåbentligt vil der også være nogle steder, hvor man har mulighed for få placeret nogle af de medarbejdere på andre projekter.
Men uanset om man er Dansk Byggeri eller om man er Finansministeriet gælder det så ikke, at den her type beregninger er behæftet med en god portion usikkerhed?
- Jo. Man bruger nogle standardmodeller og der er – som altid i den samfundsøkonomiske disciplin - undervejs nogle antagelser. Så det kan ikke være andet end kvalificerede skøn med usikkerhed. Sådan vil det altid være.
