Bureaukrati kan føre til dødsstød
Der er så meget bureaukrati forbundet med at opsætte solceller, at solcellebranchen er ved at blive udryddet, mener Enhedslisten
Det mener Enhedslistens klima- og energiordfører Per Clausen. Han argumenterer for, at EU er en væsentlig årsag til, at udbygningen er sat i stå.
- De nye støtteordninger, der skulle erstatte de gamle, er blevet saboteret af EU, som har trukket godkendelsesprocedurerne ud i det uendelige. Ordninger som skulle give den almene boligsektor mulighed for at udnytte solceller til at reducere sit forbrug af el er herudover blevet saboteret af urimelige krav fra energistyrelsen om opdelinger på flere målere og kommunernes udbygning med solceller er reelt også sat i stå. Kommunerne har fået stillet en pulje til rådighed til at udbygge med solceller, men hvis de ønsker at etablere solceller på eksempelvis en skole, så kræver det, at de opretter et selskab, der skal stå for det. Det gør det meget besværligt og bureaukratisk, siger han.
Totalt udryddet
Per Clausen mener, at Folketinget, regeringen og EU sammen bærer ansvaret for, at opsætningen af solceller er gået i stå.
- Fra at være en blomstrende branche med tusindvis af arbejdspladser, er den danske solcellebranche ved at blive totalt udryddet. Både beskæftigelsen og klimaet lider under den lange række af bureaukratiske forhindringer, der er byget op for opsættelsen af solceller. Nu truer nye EU-regler for statsstøtte med at give den danske solcellebranche det sidste dødsstød. På et møde i denne uge med de øvrige partier bag energiaftalen, gjorde jeg det helt klart, at vi nu skal have taget skeen i den anden hånd. Enhedslisten kræver nye forbedringer for opsættelsen af solceller, ellers ønsker vi ikke længere at tage et medansvar for udviklingen på dette område, slutter Per Clausen.
Højere tarif
Spørger man Niels Olsen, adm. direktør i Dansk almennyttigt Boligselskab (DAB) så er et af problemerne i forhold til at investere i solceller, at prisen for overskudsstrømmen er for lav.
- Når en boligafdeling opsætter solceller, så er det nødvendigt også at opsætte bimålere for den overskudsstrøm, der ikke går til fællesbrug. Det kan godt virke uhensigtsmæssigt. Vi mener, der burde være en højere tarif for overskudsstrøm, der ikke forbruges til fællesanlæg, fordi det vil give et større incitament til at investere i solceller, siger han.
I denne uge offentliggjorde Rigsrevisionen en beretning, der ser nærmere på statens støtte til solceller. I beretningen fremgår det blandt andet, at Klima-, Energi- og Bygningsministeriet med den tidligere minister Martin Lidegaard i spidsen (R) i spidsen, ikke i tilstrækkelig grad har haft fokus på de økonomiske konsekvenser af lovgivningen vedrørende støtten til solcelleanlæg, og at man ikke gav Folketinget tilstrækkelig oplysning derom.
Det fremgår også at Klima-, Energi- og Bygningsministeriet allerede i 2011 var opmærksom på, at der med det eksisterende støtteniveau til solcelleanlæg var risiko for, at solcelleudbygningen og de statslige udgifter derved ville stige markant.
Ny praksis
Ministeriet har derfor siden sommeren 2013 udvidet overvågningen med solcelleudbygningen og har gennemført konkrete tiltag for at kvalitetssikre det lovforberedende arbejde og sikret flere ressourcer til arbejdet med solceller.
De nye tiltag har Rigsrevisionen fundet tilfredsstillende, ligesom Rigsrevisionen også finder ministeriets ugentlige overvågning af udbygningen og afrapporteringen til Folketinget for hensigtsmæssig.
Chefkonsulent i Tekniqs tekniske afdeling, Søren Rise, er enig med Per Clausen i at solcellebranchen lige nu ligger brak.
- Det er stort problem, at PSO-sagen er gået i hårdknude. Før det falder på plads, kan vi ikke starte de puljer op, som nu er låst fast. Det gør, at specielt den producerende del af branchen lige nu er gået i stå. Der er ingen tvivl om, at for mange solcellevirksomheder betyder det, at de går ned eller må trække sig fra markedet, siger han.
