Et fælles fundament
Tanken bag chartret er ganske god. Ved at samarbejde på tværs af branchen, skal stardarden inden for blandt andet arbejdsforhold, bæredygtigtighed og dialogen mellem samarbejdspartnere og interessenter højnes og forhåbentlig skabe en bedre bygge- og anlægsbranche.
Det er vigtigt i en tid, hvor ikke mindst den udførende del af branchen i høj grad udfordres af udenlandske entreprenørselskaber og byggefirmaer, som har fået øjenene op for mulighederne i den danske bygge- og anlægsbranche. Det skaber en ny konkurrencesituation, men også en udfordring med ikke mindst arbejds- og overenskomstvilkårene på byggepladserne, hvor flere sager gennem årene jo desværre har vist, at nogle af de udenlandske firmaer ikke har tænkt sig at følge den gængse praksis på det danske arbejdsmarked.
Ved første øjekast kan det måske virke mærkeligt, at ingen af de udførendes brancheorganisationer er at finde blandt de aktører, som har udarbejdet de seks principper. Hverken Dansk Byggeri, Tekniq eller DI Byg er således at finde i den referencegruppe, som har deltaget i den endelige udformning af principperne, men har dog bidraget fra sidelinjen.
Det er i stedet overladt til 50 af de førende virksomheder i branchen at sidde med. Og det er måske ikke nogen helt dum idé. For det er trods alt de udførende i byggeriet, som skal arbejde med chartret. Men chartrets principper skal i lige så høj grad konkretiseres i hvert enkelt byggeprojekt, og det er op til den enkelte byggevirksomhed at gøre dette.
Chartret er dog kun et stykke papir. Det er op til virksomhederne at få chartet integreret i organisationen og de enkelte bygge- og anlægsprojekter.
For ellers er principper og charter jo intet værd.
