Midler til forskning skal have ny prioritering
Der er en tradition for, at vi allokerer vores skattefinansierede forskning, udvikling og innovation i brancher, der i forvejen har en høj aktivitet på dette felt.
Men undersøgelser viser, at vi kan opnå den højeste samfundseffekt ved i stedet at allokere forsknings- og innovationsmidler i brancher uden den store tradition for forskning og innovation samt i brancher, der har lav produktivitetsudvikling.
Danmark har sammenlignet med de øvrige nordiske lande det højeste økonomiske afkast af investeringer i forskning, udvikling og innovation (FUI) med 34 procent. Norge og Finland opnår 22,7 procent, mens Sverige kun opnår et afkast på 16,4 procent. I Danmark og Norge er det den videnintensive sektor, som får højest afkast af investering i FUI, og sektorens andel af investeringer vokser med årene i forhold til andre sektorers andel.
Det fastslår Ministeriet for Forskning og Innovation i en rapport fra 2013, der også konkluderer, at disse sektorer på den måde udnytter og øger investeringer i FUI optimalt, hvorfor de ikke behøver offentlige midler til at understøtte deres FUI aktiviteter.
Bygge- og anlægsbranchen er den mest underrepræsenterede branche i innovations- og erhvervs-fremmesystemet. Kortlægningen viser, at mens bygge- og anlægsbranchen udgør godt 10 procent af virksomhederne i Danmark, så repræsenterer de kun cirka seks procent af virksomhederne i det samlede innovations- og erhvervsfremmesystem.
Det kan skyldes, at branchen ikke i samme grad som mange af de andre brancher bruger nationale forsknings-, udviklings- og innovationsordninger.
Øgede investeringer i forskning, udvikling og innovation betyder samfundsøkonomiske effekter i form af vækst, beskæftigelse og velfærd.
Den gennemsnitlige FUI-aktive virksomhed får et afkast på 66 procent af at øge deres investeringer i forskning, udvikling og innovation. Med andre ord betyder en ekstra krone investeret i FUI en øget omsætning på 1,66 kroner og dermed 66 øre mere på bundlinjen.
Det er også dokumenteret, at virksomheder, der er aktive med forskning, udvikling og innovation, har en produktivitet per medarbejder, der er 40 procent højere end hos virksomheder, der ikke er FUI aktive.
Det er således veldokumenteret, at flere investeringer i forskning og udvikling, flere innovative virksomheder samt en øget andel af højt uddannede går hånd i hånd med øget produktivitet.
En erkendelse som dels må indgå i den offentlige prioritering af skattefinansieret forskning og innovation, men også er et klart signal til virksomhederne om at have et større fokus på innovationsaktiviteter.
Det gælder ikke mindst i byggeerhvervet, som på ganske mange parametre underperformer i forhold til forskning, udvikling og innovation samt i forhold til andelen af medarbejdere med en videregående uddannelse.
Et faktum som bør indgå ved prioritering af de offentlige forskningsmidler.
“Bygge- og anlægsbranchen er den mest underrepræsenterede branche i innovations- og erhvervsfremmesystemet."
