23948sdkhjf

Renovering styrker livskvaliteten

Boligselskabet ABB vil med renoveringsprojekt optimere sundheden for beboerne
Folketingets ghettoliste er en liste, som de færreste nok vil se sin ejendom på.

I Boligselskabet ABB har man derfor en vision om at vende en negativ udvikling med et stigende antal tomme boliger og svigtende beboer-engagement.

Derfor er man gået i gang med en kæmpe modernisering af næsten 1.000 almennyttige boliger i Løget Høj Vejle, som skal gøre bydelen mere attraktiv at bo i.

Bredere beboergruppe

Arbejdet omfatter inde- og udearealer, men projektet betyder ikke kun kosmetiske forbedringer. Boligerne gennemgår også en række energiforbedringer.

Cowi, som er totalrådgivere på opgaven – i samarbejde med Pluskontoret Arkitekter og byMunch by- og landskabsdesign - har fået til opgave at håndtere hele processen omkring modernisering af bygningerne og boligkvarteret.

Målet er at renovere og forbedre boligerne og boligkvarteret, og dermed tiltrække og fastholde en bred gruppe beboere, der efterlyser sunde bygninger. Det gøres blandt andet ved hjælp af et særligt isoleringsmateriale, som skal være med til at sikre, at renoveringsprojektet bliver bæredygtigt, ifølge Per Thomsen, direktør i CBI Danmark, der producerer og leverer såkaldt Isocell-isolering, der er et cellulose-baseret granulat, fremstillet af gamle aviser.

Første spadestik til projektet blev taget i december sidste år, og de moderniserede boliger forventes at være klar til indflytning kort før jul 2015.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11