Danske solceller i Emiraterne
Potentialet for bygningsintegrerede solcelleløsninger er blandt andet afhængigt af aktivitetsniveauet i byggebranchen. Dubai har en af de højeste vækstrater inden for nybyggeri samt store ambitioner inden for grønt byggeri og blev derfor det første eksportmarked virksomheden valgte at arbejde med.
Gaia Solar har i 15 måneder samarbejdet med udenrigsministeriet og det danske konsulat i UAE og i slutningen af august blev det første salgskontor åbnet i Dubai. Kontoret skal varetage salg af solcelleløsninger til Mellemøsten og Nordafrika. Stifteren af Gaia Solar A/S, Dennis Aarø, er i den forbindelse flyttet til Dubai, for at varetage opbygningen af det nye selskab.