Sådan kan vi bruge 1,5 milliard
Der er halvanden milliard frie kroner" i finanslovsforslaget - her er nogle af byggeriets bud på, hvordan de bør bruges
Finansminister Bjarne Corydon (S) har ganske vist forlods bestemt, at pengene ikke skal bruges til yderligere lempelser eller hjælpeaktioner for de mange, der er røget ud af dagpengesystemet. Ellers er der vist frit spil.
Partierne uden for regeringen er allerede begyndt at melde ind med deres bud på, hvordan de mange penge kan bruges. SF og Enhedslisten håber, at de - trods finansministerens melding - kan sikre forsørgelsesgrundlag for de mange, der mister dagpengene eller de midlertidige ydelser, der er fulgt efter. De borgerlige peger blandt andet på en fortsættelse af håndværkerfradraget.
Men hvad hvis byggebrachen skulle til forhandlinger med finansministeren? Hvad ville branchen bruge pengene på?
Licitationen - Byggeriets Dagblad har spurgt en række aktører om, hvor behovet er størst og pengene kan gøre mest gavn.
Christian Berg, adm. direktør i Georg Berg A/S:
- Som vi ser det, er energirenovering et vigtigt område. Det skaber arbejdspladser og er vigtigt for vores samlede CO2 regnskab. Når man ser på de kommunale og statslige ejendomme, så er der et kæmpe potentiale i forhold til et energirenovere. Mange andre parametre er langsomt virkende. Men med energirenoveringer kan man gå hurtigt i gang med projektet, fordi det ikke kræver så mange godkendelser, der kan tage tid at få. Og efterfølgende er der en hurtig effekt i form af konkrete energibesparelser. Set fra min stol, ville det være en god måde at bruge pengene på. Der er et kæmpe efterslæb - ikke mindst på de mange skoler rundt omkring i landet.
Jani Lykke Methmann, direktør i DS Håndværk og Industri:
- Vi ville gerne have en fastholdelse af Boligjobordningen. Der er ved at komme gang i hjulene mange steder, men der er stadig brug for et løft. Mange af de store byggeprojekter er kun for de store virksomheder, men Boligjob-ordningen kommer de små og mellestore til gavn, da det er dem, der udbyder over for private borgere. Æder finansministeren ikke den, ville jeg bruge pengene på energirenoveringer. Det er der et stort potentiale for i private hjem og det understøtter fint regeringens 2020-plan. Desuden vil det styrke de nationale kompetencer inden for energiområdet i forhold til ny teknologi og nye løsninger.
Flemming Løkke Petersen, chefkonsulent i DI Byg:
- Vi mener, at regeringen med finanslovsudspillet er gået til grænsen for, hvad der kendetegner en sund økonomi, Men skal der bruges 1,5 mia. mere, så skal de bruges på at sænke topskatten. Det vil fremme produktiviteten og dermed gavne hele erhvervslivet. En sænkning af topskatten giver et øget incitament til at beskæftige sig med det, man er bedst til og til at arbejde en ekstra time. Ud over at gavne alle brancher vil en lettelse af topskatten betyde at folk får et større rådighedesbeløb og efterspørgslen på varer stiger.
Christian Listov-Saabye, adm. direktør i den rådgivende ingeniørvirksomhed Moe:
- Pengene skal anvendes til at investere i folkeskolernes undervisningslokaler. Det vil understøtte folkeskolereformen, som betyder, at eleverne skal være længere tid på skolen. Mange skoler er nedslidte, og renoveringsbehovet er meget stort. Der er brug for bedre undervisningslokaler, blandt andet til naturfag. Bedre ventilation og dermed frisk luft vil være med til at understøtte læringsprocessen. Halvanden mia. kroner forslår ikke, men man kunne vælge nogle skoler ud, som kan være til inspiration for andre. Skoleeleverne er vores fremtid. Derfor bør vi investere i skolen.
Henrik Fugmann, adm. direktør i installationsvirksomheden Fugmann A/S:
- Der er brug for at se på beskatningen af erhvervslivet, men med kun halvanden mia. kroner til rådighed vil det ikke batte noget. Derimod har håndværkerfradraget vist sin virkning og er indarbejdet i virksomheder og hos Skat. Derfor bør man bruge pengene på at videreføre fradraget men gøre det mere målrettet energirenovering. Det vil samtidig spare energi på den lange bane, så det giver ikke kun beskæftigelse nu og her, men også langsigtede gevinster. Desuden bør regeringen lytte til Produktivitetskommissionen og i højere grad udlicitere driftsopgaver og uddelegere ansvar i stedet for at centralisere.
Kim Lind Larsen, formand for Byggegruppen i 3F og for BAT-kartellet:
- Der skal gøres en forstærket indsats for at sikre dansk arbejdskraft til byggeriet i fremtiden ved opkvalificering af ledige og ufaglærte og ved at få personer, der har forladt byggeriet, tilbage. Det kræver målrettede uddannelsesforløb, som skal understøttes økonomisk. Desuden er det oplagt at videreføre Boligjobordningen og justere den, så den målrettes energirenovering i boligerne. Dermed kommer mange af pengene retur i sparet energi. Derfor bliver der så også råd til at lempe på genoptjeningskravet i dagpengesystemet. I øvrigt vil vi foreslå finansministeren at indføre kædeansvar i alle offentlige udbud. Det er gratis for det offentlige.
Verner Sand Kirk, direktør i arbejdsløshedskassernes paraplyorganisation AK-Samvirke:
- Nu har de jo en meget anderledes regnemaskine i Finansministeriet, og derfor kommer det meget an på, hvordan man regner. Halvanden mia. kan strække meget langt. Vi mener, at man kan afbøde den værste sociale deroute for mange ved at forlænge de midlertidige ydelser og halvere genoptjeningskravet. Det er udmærket, at man har nedsat en dagpengekommission til at se på systemets grundlæggende mekanikker, men det er en politisk beslutning hvor generøst eller stramt ydelsesniveau og perioder skal være. Den beslutning kan man derfor lige så godt tage nu som efter kommissionens anbefalinger.
Tømrermester Lars Mouritsen, håndværksvirksomheden Kopp Sorø A/S:
- Jeg har vel ansat fire-seks folk som følge af arbejde, vi har fået med håndværkerfradraget. Det er noget, der har battet. Det har givet beskæftigelse, og jeg er overbevist om, at meget af arbejdet ikke var blevet udført eller var blevet lavet sort. Derfor vil jeg opfordre til at fortsætte ordningen. Jeg vil også anbefale at genindføre tilskuddet til at ansætte lærlinge. Der er brug for praktikpladser, og tilskuddet hjælper os på vej og giver flere praktikpladser. Endelig bør man afskaffe G-dagene med det samme og ikke som ellers besluttet ved en langsom udfasning. Det vil også give flere ansættelser, ikke mindst i en virksomhed som vores med mange småopgaver.
