Tip-ordning findes også i byggebranchen
Ifølge ny undersøgelse har hver 10. bygge- og anlægsvirksomhed en whistleblower-ordning, hvor ansatte anonymt kan indberette forskellige forhold på arbejdspladsen. Både Dansk Byggeri og BAT-kartellet er behersket positive over for brugen
En ny opgørelse, som organisationen Lederne har foretaget blandt 1.242 ledere i bygge- og anlægsbranchen, viser, at 10 procent af de adspurgte har sagt ja til, at deres arbejdsplads har en whistleblower-ordning, hvor medarbejdere kan indberette kritisable eller direkte ulovlige forhold samt uetisk adfærd.
Og udbredelsen overrasker umiddelbart Peter Stenholm, direktør i Dansk Byggeri, der samtidigt forholder sig berhersket positiv til udviklingen.
- At vi er på 10 procent, er jeg overrasket over. Jeg synes umiddelbart, at det lyder af mange. Dertil er det selvfølgelig vigtigt at understrege, at whistleblower-konstruktionen kan udgøre en ganske udmærket måde for alvorlige overtrædelser at blive opdaget på og taget hånd om. Men vigtigt er det, at man som virksomhed har tænkt over og gjort sig klar, at der er en række formelle regler, man skal leve op til, når man indfører whistleblower-ordningen, siger han og fortsætter:
- For den enkelte virksomhed kan det som sådan være en god idé at indføre en sådan, men det skal opgøres ud fra virksomhedernes egne forhold.
Tip skal tjekkes
Også Gunde Odgaard, sekretariatsleder i BAT-kartellet er overrasket over de 10 procent, men han forventer samtidigt en stigning i antallet af bygge- og anlægsvirksomheder, som indfører ordningerne.
- Virksomhederne har jo ikke lyst til at havne i fedtefadet, siger han.
Samtidigt understreges det, at en whistleblower-ordning for nogle virksomheder måske nærmere udgør et PR-stunt frem for et reelt operationelt redskab - men det tager ikke mulighederne væk fra ordningen, mener Gunde Odgaard, som ser den såkaldte sladretjeneste som en mulighed for, at branchen kan blive endnu mere regelret.
- Der har tidligere kørt sager om prisaftaler, og med en whistleblower-ordning er der en større risiko for, at de bliver opdaget, siger han og påpeger dertil, at det generelt er vigtigt, at virksomhederne ikke overreagerer på de eventuelle indberetninger. Oplysningerne bør eftertjekkes for at sikre, at hævnmotiver, misundelse eller andre negative følelser ikke ligger bag.
- Problemet er, at bare fordi en ansat fortæller noget, så er det jo ikke sikkert, at det er sandt. Derfor skal de informationer, man får ind, behandles med ekstra varsomhed, siger han og opfordrer til, at virksomhederne diskuterer ordningerne godt igennem med de ansatte, inden de bliver gennemført.
- På den måde bliver de almindeligt accepteret, og medarbejderne ved, at de er der, så de kan gøre brug af dem, hvis behovet er der, siger han.
