Delte meninger om Pihl-påvirkning
Det er i dag et år siden, at entreprenørvirksomheden E. Pihl & Søn gik konkurs. Og mens cheføkonom i Dansk Byggeri mener, at virksomhedens krak har haft overordnet betydning for den danske bygge- og anlægsbranche, er professor fra CBS uenig
Men hvorvidt konkursen har haft overordnet betydning for den samlede danske bygge- og anlægsbranche er der imidlertid delte meninger om.
- Hvis man ser overordnet på konkursen, så må man sige, at branchen har vist stor fleksibilitet og omstillingsparathed. Stort set alle projekter er ført videre og de fleste Pihl-medarbejdere er kommet i arbejde. Branchen som helhed har skærpet sit fokus på bundlinje og er nu mere selektiv og påpasselig - der bliver ikke længere skudt på alt, hvad der bevæger sig. Det er selvfølgelig en tendens, som har indfundet sig gradvist under krisen, men punkterne er kommet yderligere i fokus efter Pihls konkurs, siger Bo Sandberg, cheføkonom i Dansk Byggeri og fortsætter:
- Det er klart, at så voldsom en konkurs også vil have negative konsekvenser. Den kan ikke undgå at ramme andre. Der er mange penge ude at svømme, og der fulgte jo også andre konkurser i kølvandet på Pihl. Vigtigt er det at bemærke, at der i dag stilles større krav om arbejdsgarantier, og at den danske bygge- og anlægsbranche synes at have mistet fodfæstet ude i verden. Her var Pihl et flagskib, og det vil tage nogle år, før vi vender tilbage.
Lønsomhed altid i fokus
At konkursen har haft indflydelse på virksomhedernes fokus på bundlinje og risikostyring er Kristian Kreiner, professor i organisationsteori ved Copenhagen Business School, CBS og leder af Center for ledelse i byggeriet ikke enig i.
- Jeg vil mene, at lønsomhed og risikostyring altid har været i fokus. De færreste løber risici bevidst, siger han og fremhæver, at han ej heller tror på, at én konkurs kan rokke ved landets garantistillingspraksis.
- Det er måske lidt en undervurdering af garantistillerne. Jeg tror, at der ligger en større grad af professionalisme bag beslutningerne. Jeg har svært ved at tro, at én enkelt konkurs kan ændre praksis, siger han.
Til det svarer Bo Sandberg:
- Selvfølgelig skal man ikke overfortolke, men tilbagemeldingerne fra vores bagland lyder, at garantikravet er skærpet som følge af Pihls konkurs. Der er selvfølgelig også tale om et finanskrisefænomen, men Pihls konkurs har givet det endnu et hak op, siger han og fortsætter:
- Vores medlemsundersøgelse fra sidste år viste, at antallet af virksomheder, der måtte takke nej til en opgave, fordi de ikke kunne stille med en arbejdsgaranti, steg fra cirka 10 procent til 12 procent, hvilket er det højeste niveau i undersøgelsens historie.
Branchen er videre
Mens der er uenighed om konkursens indflydelse på arbejdsgarantiområdet og virksomhedernes fokus på bundlinje og risikostyring, er der enighed om, at konkursen har givet plads til andre virksomheder.
- Opgaver finder helt naturligt andre, der vil opfylde dem, siger Kristian Kreiner og fortsætter:
- Jeg tror ikke, at Pihls konkurs har haft de store overordnede effekter. Man skal selvfølgelig ikke undervurdere konsekvenserne for den enkelte virksomhed og den enkelte bygherre, som har penge i klemme, men fra et bredere samfundsmæssigt og branchemæssigt perspektiv, så kan virksomheder forgå, mens institutioner består. Selve kulturen og den grundlæggende organisering rokkes der ikke ved. De er svære at ændre. Den måde sektoren hænger sammen på er ikke afhængig af en enkelt aktør.
At livet går videre, er Bo Sandberg enig i.
- Den enes død er den andens brød. Det er der ingen overraskelse i. Det hul, der opstod i markedet efter Pihl er dels blevet udfyldt af andre danske aktører og dels af udenlandske virksomheder, siger han.
