Det byggede Danmark
Vidste du at Danmarks samlede bygninger og anlæg har en værdi på 4.635 milliarder kroner? og at vi hver især har 58 kvadratmeter bygning at råde over?
Det er et kæmpeprojekt, som Boligøkonomisk Videncenter, der er en afdeling i Realdania, er ved at gennemføre, og som Licitationen i dag kan løfte sløret for første del af. “Det byggede Danmark" er således et magasin, der beskæftiger sig talmæssigt med det menneskeskabte Danmark.
Det gælder bygninger, broer, veje, dæmninger og fæstningsværker, og på anlægssiden er det parker, haver og hele kulturlandskabet.
Hvor egentligt
Man kan godt spørge sig selv: Hvorfor egentligt nu dette? Hvad skal vi bruge den viden til?
- Selv folk der har arbejdet mange år i byggebranchen eller med boligmarkedet, har ikke nødvendigvis en skarp forståelse af, hvor stort det byggede miljø egentligt er, siger adm. direktør i Realdania, Jesper Nygaard til Licitationen.
- Fordi man er en dygtig entreprenør, en dygtig administrator eller en kreativ arkitekt, så behøver man ikke af den grund at have styr på, hvor omfattende bygninger og anlægskonstruktioner er i Danmark eller hvilken rolle de spiller for for eksempel miljøet. Det tror jeg de fleste vil skrive under på. Men det handler til gengæld om at gøre opmærksom på, hvor vigtigt et område boligmarkedet og byggesektoren er, og det er vigtigt at dette område har de bedste rammebetingelser for at trives, supplerer Curt Liliegreen, der er sekretariatschef i Boligøkonoisk Videncenter.
Mange års erfaring
Han har en mangeårig erfaring med bygge- og anlægssektoren, blandt andet som cheføkonom i Entreprenørforeningen og tidligere direktør i Byggeriets Evaluerings Center.
- Vi har fået lavet en lang række specialkørsler i et tæt samarbejde med Danmarks Statistik. Disse kørsler er blandt andet grundlaget for den bog vi nu udgiver og en senere bog om byggesektoren, forklarer Curt Liliegreen.
Begge lægger de vægt på, at der ikke er tale om historieskrivning, men de bygninger der laves, afspejler nødvendigvis den tid de er opført i, og de repræsenterer en værdi, selvom de er gamle bygninger.
Masser af kirker
Et sjovt eksempel er, at vi i løbet af 200 år i 1100 og 1200 tallet byggede 2.000 kirker af sten i Danmark. Det var en enorm præstation af en befolkning på kun ca. 500.000 mennesker.
- Det svarer til, at vi i dag skulle bygge 110 kirker om året og vel at mærke af sten, som vi selv skulle hente og uden brug af motorkraft, forklarer Curt Liliegreen.
Meget af den nye statistik handler også om at sætte tingene ind i det retteperspektiv, når det gælder vores boligmasse.
For eksempel kommer 40 procent af vores energiforbrug fra vore bygninger. Det betyder en del, når vi skal lave miljømæssige tiltag, renoveringsprojekter med videre.
- Derfor kan man gøre en langt mere præcis indsats, når man præcist kender tallene. Så kan man også præcist beregne konsekvensen af en politisk beslutning på for eksempel miljøområdet, fortæller Liliegreen.
De store projekter
Faktisk sætter tallene de store danske projekter såsom Femern projektet i et lidt andet perspektiv. Selv de helt store projekter vægter nemlig ikke længere helt så tungt, som de gjorde engang, fordi de er delt ud over en længere årrække. Således belaster Femern kun med seks milliarder kroner om året. Det skal måles op mod en samlet produktionsværdi i hele bygge- og anlægssektoren på 200 milliarder kroner om året.
Femern vejer ikke tungt
- Dermed tæller Femern kun med tre procent af den samlede årlige bygge- og anlægsproduktion, forklarer Curt Liliegreen.
“Det Byggede Danmark" tager ikke kun udgangspunkt i tal. Bogen er krydret med en række interviews af helt almindelige mennesker, som vi kan møde i landets bygninger.
